svømning

Det er godt med nogle sunde fritidsinteresser. Og børnene i Dar kan gå til karate, dans, svømning, tennis, capoeira, ridning, og sikkert meget mere. Men man må vælge. Man kan ikke alting.

Solveig går nu til dans på anden sæson. Og det er hun stadig meget glad for. Men hun bliver større og dans er jo bare een gang om ugen. Så hun mente selv at hun kunne klare en aktivitet til. Hun fik valget mellem tennis og svømning. Hun valgte svømning.  Et godt valg synes forældrene. Solveig har netop smidt svømmelufferne lige efter nytår og er begyndt at dykke ned under vandet når hun er i pool'en.  Nu har hun brug for lidt vejledning i nogle svømmeteknikker. 

Solveig valgte også at hun gerne ville gå til svømning hos Asani. Ham kender hun, for han er lifeguard på skolen når børnene er i pool'en. 

Idag havde Solveig sin første svømmelektion. Klokken 16.00 fredag eftermiddag - efter en hel uge i børnehave - er måske ikke det optimale tidspunkt, men det var den tid der var muligt.  Og det gik da også rigtig godt.  Det hjælper selvfølgelig at de er to piger i svømmeklassen. ...To bedsteveninder fra børnehaven.

Tænk, for et år siden var det største breakthrough at Solveig opdagede glæden ved at kunne plaske rundt selv med svømmeluffer på - uden at synke ned under vandet. 

starter med at plaske med fødderne

og så skal man vænne sig til at ansigtet bliver vådt

Og så en lille film med de to svømmepiger...

playdates

Solveig er nu blevet så stor at hun selv arrangerer 'playdates' (dvs. legekammerat-besøg).  Så snakker hun med sine venner i skolen om det og så informerer hun mor om at der skal sendes sms til forældrene - så det kan blive 'aftalt'.

Her et par fotos - og et par video'er - fra de seneste playdates herhjemme.

Ville er cowboy og Solveig er sommerfuglefe

Grace og Solveig leger med mors dukkehus
(fra dengang hun var barn)

Grace og Solveig leger picnic med deres babyer
og masser af legemad og tasker og alt muligt andes

Elisabeth og Solveig guffer rosiner

Og her en lille film med svenske Elisabeth og danske Solveig

Og her en lille film med dansk-amerikanske Grace og danske Solveig

fastelavn

Så blev det fastelavn 2013 og det blev fejret på Nordic School. Børnene har de sidste mange dage ventet spænt på dagen og talt meget om hvad de skulle klædes ud som.  De har også produceret katte og tønder i alle mulige farver pap med glimmer og fjer på. Jo, det har været en lang fest. Og den store finale var selvfølgelig fredag eftermiddag hvor alle klædte sig ud og slog til tønden.  Vuggestuebørnene fik lov at slå til en lille tønde, børnehavebørnene fik en lidt større, og fritidshjemsbørnene fik den største tønde af dem alle.  Og alle gik i gang med vente i kø...

superman og princessen tjekker tønden

der bydes velkommen af headmaster

alle venter pænt

alle skal få lov at slå

så blev det Solveigs tur

om i køen og vente igen

og slå til den igen

Oscar Simba blev kattekongen

slikposen bliver tjekket - fire karameller og en pakke rosiner

fastelavnsbollerne blev serveret af Pippi

nogle af bedsteveninderne - sommerfugl, sørøver, og to princesser

princessen i fuld fart - måske på vej over til fastelavnsbollerne

princess and rockstar - der var faktisk ingen der genkendte hende 

dagen derpå - princess and a cowboy

jeg har en skyder - og jeg har en tryllestav

off-road

I søndags tog vi afsted på cykeltur i skoven.

Pugu Forest hedder skoven og den ligger i Pugu Hills. Pugu Hills er bakkerne lidt udenfor Dar es Salaam. Pugu Forest er en af verdens ældste skove og den er ekstrem vigtigt for vandforsyningen til Dar es Salaam idet skoven og bakkerne holder på vandet og tildeler det naturligt ned mod hovedstaden.  Skoven er også hjemsted til masser af dyr og planter (biodiversitet).

På grund af skoven's vigtige rolle har regeringen udnævnt området som 'forest reserve'  - dvs skoven er beskyttet ved lov.  Men skoven er under hårdt pres. Dels er der landbyer som ligger inde i skoven - og de bliver jo større og har efterhånden brug for mere plads. Og så bliver hovedstaden jo også større, hvilket resulterer i endnu mere pres på områderne udenom.

Det er muligt at den største fare for skoven er skovhugst - ikke bare af træer til tømmer, men også af træer til at lave trækul af. En almindelig husholdning i Dar es Salaam bruger ca. 2 kg trækul om dagen til madlavning på traditionelle trækulsovne (dvs. ovne der ikke er særligt effektive i forbrændingen af trækullet). Så der skal produceres noget trækul.

Trækul udgør langt størstedelen af Tanzanianernes energiforbrug - det bruges af næsten alle til at lave mad og det bruges til at holde sig varm i de køligere bakker og bjerge af Tanzania.  En sæk trækul koster 12.000 shilling (ca. 40 kroner) i landsbyerne ved Pugu Forest.  Når trækullet er fragtet til Dar es Salaam koster en sæk helt op til 45.000 shilling (ca. 150 kroner). Denne pris er selvfølgelig inkl. transportkost og diverse 'afgifter' på vejen ind til Dar.

Produktionen af trækul reducerer ikke kun skovens størrelse, men forringer også skovens biomasseværdi og hermed den CO2 som skoven kan holde på. Kort og godt - trækulsproduktionen som leverer trækul til almindelig hjemmeenergiforbrug er en af de store synderere i forhold til reduktion af skove i Tanzania og bidrager til klimaændringerne på globalt plan. Selve produktionen af trækul forurener, og forbrændingen af trækullet af slutbrugeren forurener og resulterer i luftvejesygdomme - specielt hos børn. Selvfølgelig er Tanzania på det globale plan ikke en af de store CO2 syndere, men den nuværende (mis-)brug af skoven er ikke bæredygtig og ej heller det bedste for Tanzanianerne. Men lige nu og her giver skoven økonomiske muligheder for nogen. Og så længe den gør det, og så længe de lokale myndigheder ikke formår at beskytte skoven tilstrækkeligt, så bliver der bare mindre og mindre af den.

Milles kollega, Inger, inviterede på cykeltur i Pugu Forest i søndags. Dels for at se med egne øjne hvordan det reelt stod til i Pugu Forest, men også for at have en aktiv og hyggelig søndag med kollegaer og venner.  Vi afleverede Solveig hos bedsteveninden kl.7.00 søndag morgen. Så mødtes vi med cykelholdet på den Norske ambassade kl.7.30. Herefter kørte vi i konvoj op til 'Vasco da Gamma' restaurant (yes, sådan stavedes det) i Pugu Hills.  Her fik vi udleveret mountain bikes (dem der ikke selv havde med) og så cyklede vi ellers afsted.

Norske kollegaer klar til at ta' udfordringen op

Efter 10 min på asfaltvej, kørte vi op af en almindelig 'dirt road'.

Norske kollegaer inkl. ambassadøren
ved siden af ses dreng slæbende med vand
og gammel mand slæbende med en hel spand lækre mango'er

vores mekaniker på denne dag træner Tanzania's cykelhold de andre dage i ugen

Efter 'dirt road' kom vi til jernbanen, som kører mellem Kigoma og Dar es Salaam. Vi kørte nu bare ved siden af den. Teknisk lidt udfordrende.

vores guide hed January (gæt hvilken måned han er født)
han kunne fortælle lidt om jernbanen, skoven og dyrerne i skoven

Pugu Hills - læg mærke til hvor lidt skov der
og hvor ene det træ deroppe ser ud

spændende med flagremusgrotte
forhenværende kalkstensmine

nedlagt kalkstensfabrik
på skiltet står der: "Work! Stop talking"
"Chapa Kazi Wacha Bla Bla!"

der var ikke meget plads på stierne

pause efter 12 km

lokale børn synes det er nok så underholdende med os på cykler

ude af skoven og pause efter 14 km hvoraf de sidste 2 km var op, op, og op.
Her fik vi fyldt vand på (for vi havde drukket det vi havde)
og en banan så vi kunne klare de sidste 6 km

Mad og mere drikke på Vasco da Gamma efter 20 km 

Pugugang

Vi var hjemme igen ved halv-tre tiden. Fik et meget tiltrængt bad. Steen hentede Solveig, som havde haft en vidunderlig dag. Mille havde slet ingen stemme tilbage, hvilket nogen sikkert synes var rart. (det var ikke pga cykelturen at stemmen blev væk. den var allerede meget hæs dagen før).

En skøn dag. Udfordrende terrain for sådan nogen som Mille, som vist aldrig har været på mountain bike tur og ej heller har cyklet så meget op og ned af bakke og på så små skovstier (yes, hun er godt stolt af sig selv).  

julestemning i Dar

Det er ikke altid nemt for nordeuropæerere at komme i julehumør, når de bor i troperne med palmesus og over 35 grader. Men vi er efterhånden vant til det og har ikke de store problemer med det. Vi har efterhånden fejret jul i troperne mange gange.

(milles) opvarmning til julen var i form af forberedelse af Danmarksstanden til den årlige julebazar i Dar es Salaam til fordel for velgørenhed.   I år solgte vi blandt andet Dansk-Tanzanianske juletræer, hjemmelavede adventskrandse, hjemmesyet pakkekalendere, hjemmebagte peppernødder, Haribo slik og marzipan medbragt i diverse kufferter fra Danmark, hjemmelavet julepynt m.m..  Vores stand var et kæmpe HIT - også i år.  Og i år var der ekstra bonus med en æbleskivestand. Mums!

gymnastiksalen på den internationale skole,
herinde havde Danmark m.fl. deres bazarborde.

den danske stand 2012

adventskrandse og marzipanbrød

sammen med de andre nordiske lande
(Norge er på den anden side af Danmark)

udenfor kunne man købe mad og lækkerier  fra hele verden
inklusiv vores æbleskiver 

Og så blev det endelig tid til åbning af pakkekalenderen's pakke nummer 1.

den 1. december
pakkekalenderen fra mormor
var selvfølgelig også et HIT

Lucia på Nordic School

den 13. december
Luciaoptog og julesange i Nordic School
med sange på alle de nordiske sprog

Julehygge efter Luciaopvisning

Solveig og Freya
Solveig skiftede hurtigt ud af Lucia kostumet

Julemanden på besøg

Julemanden kom forbi Nordic house om efttermiddagen
Han kom med godteposer med peppernødder og andet godt

Solveig fik også en godtepose - endnu et julehit

3. søndag i advent

3. søndag i advent på Coco Beach
the Christian Fellowship holder til her

Salen på Coco Beach, hvor Fellowship holder gudstjeneste

børnene måtte tage juletøj på
de fleste var engle, men Maria, Joseph og hyrde var der også

Og så var det jo næsten jul...og vi tog til Sydafrika.

(jule) Turen går til Sydafrika

Så blev det tid til ferie. Vi valgte at se en anden del af Afrika, nemlig Sydafrika.

Vi startede vores eventyr i Cape Town. Cape Town har højst sandsynligt verdens allersmukkeste beliggenhed - lige imellem hav og bjerge.

Ærkebiskop Desmond Tutu's kirke med skyerne 'væltende' nedover Taffelbjerget i baggrunden.

Smukt er det bestemt og alle de folk vi mødte var søde, men byen og landet gemmer også på en grim fortid som ikke er alt for længe siden. En fortid hvor sorte og hvide mennesker bestemt ikke blev født lige. En fortid som officielt er afskaffet, men som sydafrikanerne stadig kæmper med at komme 'over' på en retfærdig måde. Det er bestemt ikke nemt på hverken det personlige plan eller på arbejdsmarkedet for hverken de sorte eller de hvide eller dem der er både-og eller hverken-eller.  "Os og dem" er stadig en del af Sydafrika. Men det er ikke bare sort eller hvidt.  Der er mange forskellige nuancer og tanker og skiftende meninger.  Sydafrika er et land i udvikling, som forhåbentlig vil komme videre med fred, tolerance, og retfærdighed i det lange løb.

"Non-Whites Only" Bænken her skal minde os om livet under apartheid.
På den anden side af byretten, står der en tilsvarende bænk for "Whites Only"

Hvordan forklarer man sin 4-årige datter at for ikke så længe siden måtte sorte og hvide mennesker ikke gifte sig med hinanden og end ikke sidde på den samme bænk i byen? Det kan godt være at børn er egoistiske og at det hele helst skal dreje sig om dem selv. Men når de får fortalt om - eller ser - uretfærdigheder, som fattigdom og racisme, så kommer den største empati og sans for retfærdighed op i dem. I al fald indtil de får internaliserede uretfærdighederne.

Det interessante for os og det ligeså uretfærdige er bare at de uligheder (specielt den økonomiske ulighed imellem sorte og hvide) som apartheid har resulteret i, faktisk findes mange andre steder i verden. Ulighederne mellem de 10-20% rige/mellem-rige Tanzanianere og 'resten' af befolkningen i Tanzania, er ligeså stor - hvis ikke større. Langt størstedelen af Tanzanianere har hverken adgang til ordentlige sundhed- eller uddannelses- muligheder.  Men i Tanzania er det bare ikke opdelt i sort og hvid. Er det nemmere at acceptere det?

Selvom apartheid er afskaffet, men stadig fylder i Sydafrikanernes liv, så var vores ferie tilrettelagt efter at være juleferie med afslapning, god vin, og nydelse af smuk natur og interessante oplevelser.

Vi havde booket os ind de første fem nætter på Acorn House (det bedste B&B vi nogensinde har boet på).  Vi fik en family suite med egen terrasse - luksus!

Acorn House med Taffelbjerget i baggrunden

eftermiddagsafslapning ved poolen
med Taffelbjerget som baggrund

morgenmaden i kølig skygge på terrassen

morgenmadsbuffet'en på Acorn House - mums!

Efter den første gode nat's søvn og lækker morgenmad med alt fra hot chocolate til hvad hjertet (og maven) ellers måtte begære af alskens morgenmadsmuligheder, så skulle vi ud på eventyr!

Og første dag, havde moren valgt at familien skulle svømme med pingvinger ved Boulders Beach lige uden for Cape Town.

African Penguins

pingvin-mand og pingvin-kone
de bor her på denne fine strand med lidt klipper.

mor og datter soler sig med pingvinerne

nå ja, pingvinspændingen varer jo ikke evigt.
Der skal også tegnes i sandet.

uha, var lige ved at komme for tæt på ham her der sad og gemte sig bag stenen.
Når pingvinen lægger hovedet på skrå, så fortæller de at nu skal man ikke komme nærmere for så napper de!

Efter turen til Boulders Beach, tog vi lige et smut ned til Cape Point, som er et naturreservat indeni Table Mountain National Park. Den smukkeste natur - med både flora og fauna (zebra'er, baboons, strudse m.fl.) og fantastisk udsigt udover kæmpebølgerne der sprøjter vandskum højt over klipperne når de rammer Afrika ude fra de store verdenshave. Hvor mange sømænd og skibe er ikke gået på grund her i nattens mørke gennem tiderne.

Vi gik alle tre hele vejen op til fyrtårnet, som blev bygget i 1859 og som ligger hele 249 meter over havets overflade. Det var muligt at tage tovbanen hele vejen op, men vi valgte at trave hele vejen op. Flot gået af både Solveig (som gik langt det meste af vejen) og af far (som gik med Solveig på skuldrene en del vejen). 

Pause på vejen op til Cape Point Lighthouse

Cape Point

Endelig oppe ved fyrtårnet

fyrtårnet ved Cape Point - vinden var stærk!

Så var vi også godt sultne og mætte af første dag's indtryk. Vi besluttede at køre forbi Kalk Bay og spise på fiskerestaurant på havnen.

Kalk Bay fiskebåde

Kalk Bay fiskemarket

Kalky's - fiskerestaurant på havnen i Kalk Bay

Afslapning på værelset om aftenen

Næste dag stod der igen fisk på programmet. Et besøg til Cape Town's akvarium.

Finding Nemo

Spider Crabs - puha, dem vil man helst ikke møde på stranden.
Lignede noget fra en sci-fi film.

Hummerere - mums!

Søstjerne i julenissehumør - kan du se det?

Pingvin - 49 cm høj
(solveig var 50 cm lang da hun blev født)

Pingvin Solveig

African Penguin - det var dem vi var på stranden med.
Man kan kende dem på deres grå prikker på maven.

Kysser de?

Derudover stod vores ferie også på muslinger, god vin (rigtig god vin), champagne, is og lækker mad.  Solveig spurgte dog på et tidspunkt "men Mor, hvorfor skal du ALTID ha' muslinger?"
..."fordi jeg bare elsker muslinger".

Edamamebønner på Cape Town's bedste sushi restaurant

Sushi sushi og mere sushi. 'Willoughby & Co' i Cape Town.

bedste tartarmad - ever! Blev nødt til at bestille en til bagefter.
og ja, det er en skål muslinger ved siden af, som der også blev bestilt en til af.
Solveig kunne bedre li' majskolbe med røget smør.
'le Quartier Francais' restaurant i Franschhoek.

Vin og middag på terrassen på 'Red Herring' restaurant i Noordhook uden for Cape Town.

 Lidt shopping blev det også til. 

Butik 'Solveig' ved Waterfront i Cape Town

Shopping med candyflos i hånden på Waterfront i Cape Town

Barbie dukke og Barbie-castle-in-a-suitcase
(alt i lyserødt og lilla naturligvis)

Solveig byttede alle sine sutter for en ny Barbiedukke med hund og taske. Og var så heldig at få en Barbiekuffert med i købet med rejseseng og andet godt.

Taffelbjerget skulle selvfølgelig også opleves oppefra, så vi valgte en skyfri dag og kørte hen til svævebanen.

nyder udsigten imens vi venter på svævebanen

svævebanen på vej op på Taffelbjerget

Udsigt ud over Cape Town fra svævebaneturen på vej op på Taffelbjerget

far og datter på Taffelbjerget

Sodavandsis og gåtur oppe på Taffelbjerget - fantastisk udsigt til alle sider

Efter Cape Town kørte vi til Stellenbosch, en region som mange sikkert genkender fra etiketterne på Sydafrikanske vinflasker. Regionen er nemlig verdensberømt for deres fine vine. Vi boede lige udenfor Stellenbosch by - midt iblandt vinslotte og vinmarker.  Juleaften og juleaftensdag blev fejret på restauranten på det fine B&B (også et skønt sted med egen have).

Afslapning i Stellenbosch

Vinen er først på bordet.
Restauranten på vores hotel lå ved en lille sø med ænder og gæs.
Meget idyllisk.

Vinsmagning på Simonsig Wine Estate.

Vintælling - Det var den dag alle vinene skulle tælles.

Vin og lidt lækkert eftermiddagssnack i skyggen i egen have.

Herefter gik turen videre ad Route 62 (Sydafrika's svar på Route 66 i USA).  Vi kørte mod den kendte Garden Route, helt ned til Storm's River.  Vi stoppede en nat i Outshoorn, hvor aftensmaden bestod af strudsebøf og gnubøf. Herefter videre til Nature Valley, hvor vi boede på et dejligt B&B med heste og smuk udsigt fra egen lille terrasse - og det allerbedste hjemmebagte brød til morgenmad. Og så en dagsudflugt til Storm's River Mouth, hvor vi så stærk natur og gik på hængebroer.

Route 62

Outshoorn - på hotellet

Heldige lille gamle mand får møsser af pigen

Volstruis, Wildsvleis, eller Pasta?

Tapas på terrassen. Four Fields Farm B&B ved Natures Valley

Natur!  Storms River Mouth

Hængebroen ved Storms River

Intens, men dejlig tur over hængebroerne ved Storms River

Fjollerier på terrassen

Og så var det tid til en tur tilbage til Stellenbosch via Swellendam. I Swellendam besøgte vi fe-land (stort hit hos Solveig).  I Stellenbosch havde vi allerede booket værelse på Diemerfontain Wine Estate sammen med andre Nordiske venner fra Dar.  Vi afsluttede vores Sydafrikaeventyr med venner - store og små - til Nytårsaftenfestivitas.

Bilen som Solveig ønsker sig.

The Manor House, hvor vi alle boede hen over Nytår2012

Skønt at lege med en man kender. Milla er en Norsk pige, som også bor i Dar.
Stuen i Manor House.

Børnene bliver sat foran medbragte videoafspiller.
Så kan de voksne gå igang med vinsmagningen.

Vinsmagningen på Diemersfontain med Nordiske venner fra Dar.

Lykken er at holde i hånd med en veninde.
Her er det Norske Pernille og Danske Solveig. 

Afslapning er: kølig vin med venner ved - eller i - poolen.

Opvarmning til Nytårsaften foregår naturligvis med en traktortur rundt på vores Wine Estate.

Traktortur med venner.

Nytrårsklar i fin kjole og nye sko.

Nytårsaftenambiance

princesse Solveig på vej til Nytårsbal

Efter Nytårsmiddagen bliver der tegnet og leget.
De voksne drak bare champagne. Skønt.

Trætheden indfandt sig til sidst. God ide med stor sofa i restauranten til alle børnene.

Næste morgen var det 'lille nørd' på ipad'en i sengen.

Dejlig overraskelse at vi skulle flyve hjem med Milla og hendes familie.

Som I kan se havde vi en dejlig ferie i Sydafrika. Der blev holdt både juleaften og Christmas lunch i Stellenbosch - og så blev det til Nytårsaften med vennerne på slottet.

Godt Nytår!