søndag den 24. juni 2012

skt Hans lunch

Skt Hans aften i Dar er noget anderledes end i Norden. For det første, er det vinter her - dvs meget behageligt med ca. 25 grader celsius. For det andet, kan man ikke just kalde det "årets længste dag", når solen går ned kl.18.15.  Og for det tredje, er hekseafbrænding ikke lige det vi vil promovere i et land der stadig udstøder og henretter "hekse" (kvinder) fra familie og samfund - eksempelvis pga at nogen i familien bliver syg eller har lidt dårlig business. Sidste år blev mere end 640 kvinder henrettet af deres "egne" i Tanzania pga anklager om hekseri. Ofte er det de "røde øjne" der er det fældene bevis på at en kvinde er en heks. I virkeligheden får kvinderne røde øjne af at skulle lave mad ved åbent ildsted over flere år. Justitsmord hører desværre ikke fortiden til her.

Så istedet for at sende en "heks" hele den lange vej til Bloksbjerg, valgte vi en langt mere fredelig skt hans aften.  Vi valgte at spise pizza under åben himmel i yachtklubben. Månen lå ned som filurkattens gebis i Alice i Eventyrland og bølgerne skvulpede ind over sandet og nåede næsten vores fødder. Pizza'en var sprød og øllen kold. En helt OK Skt Hans aften for vores vedkommende.  (desværre glemte vi kamera, så ingen fotos).

I dag blev der fulgt op med skt Hans roof-top lunch hos vores gode svensk-australske venner - i godt selskab med andre nordiske venner. Her et par stemningsbilleder...


roof-top skt hans lunch - med lounge-område til de voksne

legeplads til børnene

lækkert mad, svenske drikkeviser, øl&snaps, og ikke mindst skønt selskab  

vores vært med ice-cream-strawberry-dream-dessert

is med jordbær og chokoladesauce - et kæmpe hit hos både børn og voksne

sommerpigen Solveig

mandag den 4. juni 2012

trampolinen

Så blev vi også lidt småborgelige...  i al fald har vi fået trampolin i haven.

Vores søde og dejlige naboer, Klim Hansen familien, kom til champagnebrunch i haven i lørdags. Det var bare hygge. Da vi kom til Dar sidste år, var det Klim Hansen familien som tog sig af os lige fra da vi ankom i lufthavnen. Det var dem vi spiste vores allerførste morgenmad med i vores have i Dar, så det passede så perfekt at have dem på besøg til endnu en morgenmad på terrassen. 

 Da vi endelig var mætte og klar til lidt action, hjalp alle til med at sætte trampolinen op. 


alle hjalp til - store som små
Er den ikke snart færdig? Det er svært at vente!
Emil viser hvordan det skal gøres.

Lucy hjalp knap så meget til

puha, det er da lidt svært, men med lidt power, så går det

Sådan! så er det bare nettet der mangler

Og så kunne man endelig hoppe


 

Cirkus Badutski

Børnene på Nordic School gav den hele armen i fredags da både store og små optrådte med Cirkus Badutski 2012!

Kidogo (de små) vuggestuerollinger startede show'et med loppecirkus (Nåh, såå sødt!). Og så var der ellers opvisning med de lidt større børnehavebørn og after-school-børn. Det blev til et fantastisk show med klovne, elefanter, princesser, løver, stærke mænd og damer, danseopvisning og akrobatik. Et skønt show hvor alle kunne være med.

Til slut optrådte børn og voksne med Idas Sommervise (Astrid Lindgren, Børn i Bulderby) og den Tanzanianske nationalsang.

Eftermiddagen blev sluttet af med kaffe og kage. Senere transformeredes det hele til Nordic School BBQ Night.  En dejlig dag og aften for både børn og voksne. BBQaftenen mindede allermest om en dejlig vejfest med grillede pølser, øl og salater, samt masser af voksensnak imens børnene legede sammen på legepladsen (som jo var blevet lavet om til cirkusplads denne dag).

Vi nyder at være blevet en del af det nordiske fællesskab Dar.

Cirkusdirektøren beder om at vi er helt stille for nu begynder forestillingen...

Klovnene i Cirkus Badutski (bedsteveninden Freya er en af dem)

Søde princesser i Cirkus med princesseparaplyer

Farlige løver i Cirkus

Stærke mænd og damer i Cirkus

De voksne optræder også

Tilskuerne i Cirkus Badutski
Til slut: Idas Sommervise og så den Tanzanianske nationalsang