Børnene på Nordic School gav den hele armen i fredags da både store og små optrådte med Cirkus Badutski 2012!
Kidogo (de små) vuggestuerollinger startede show'et med loppecirkus (Nåh, såå sødt!). Og så var der ellers opvisning med de lidt større børnehavebørn og after-school-børn. Det blev til et fantastisk show med klovne, elefanter, princesser, løver, stærke mænd og damer, danseopvisning og akrobatik. Et skønt show hvor alle kunne være med.
Til slut optrådte børn og voksne med Idas Sommervise (Astrid Lindgren, Børn i Bulderby) og den Tanzanianske nationalsang.
Eftermiddagen blev sluttet af med kaffe og kage. Senere transformeredes det hele til Nordic School BBQ Night. En dejlig dag og aften for både børn og voksne. BBQaftenen mindede allermest om en dejlig vejfest med grillede pølser, øl og salater, samt masser af voksensnak imens børnene legede sammen på legepladsen (som jo var blevet lavet om til cirkusplads denne dag).
Vi nyder at være blevet en del af det nordiske fællesskab Dar.
 |
| Cirkusdirektøren beder om at vi er helt stille for nu begynder forestillingen... |
 |
| Klovnene i Cirkus Badutski (bedsteveninden Freya er en af dem) |
 |
| Søde princesser i Cirkus med princesseparaplyer |
 |
| Farlige løver i Cirkus |
 |
| Stærke mænd og damer i Cirkus |
 |
| De voksne optræder også |
 |
| Tilskuerne i Cirkus Badutski |
 |
| Til slut: Idas Sommervise og så den Tanzanianske nationalsang |