Sidste weekend var mor på en guided cykeltur rundt i nogle af Dar's forskellige nabolag. Jeg mødtes om morgenen med nogle venner samt gutterne fra Afriroots.
 |
| Ferdinand fra Afriroots forklarer ruten inden afgang |
Turen bød på oplevelser i det oprindelige boligområde i byen, det allerfattigste kvarter, et middelklassekvarter, og forskellige markeder.
Vi fik en utrolig god kop swahilikaffe på et gadehjørne og en swahili breakfast i en container cafe. Morgenmaden bestod af en kop te, en chapati og en ristet risbbolle (som lignede en æbleskive til forveksling).
 |
| Kahawa = kaffe |
 |
| Morgenmad på den lokale |
 |
| fra container cafe'en kan man skimte det moderne Dar |
Lidt senere blev vi budt indenfor i et hus med 6 værelser. Et typisk swahili house. I hvert hus bor det 6 familier med hver 6-8 familiemedlemmer. Hver familie har et værelse at bo i. Dvs. et lille hus med en lang gang med tre værelser på hver side af gangen, et værelse per familie. Det var trangt og ikke meget hygge at finde der. Børnene legede da også allesammen udenfor.
 |
| Børnene spiller fodbold med plastikkapsler |
 |
| der er skam også målmand |
 |
| der var tydeligvis meget klare regler for fodboldspillet |
 |
| gangen i et typisk swahili house med 6 værelser til 6 familier |
 |
| værelse hvor der bor familie på 8 |
 |
| pynten på væggen i samme væresle var en stor reklame |
Vi besøgte den lokale medicindame, som lavede medicin af urter, som voksede ved hendes lille hytte i det fattigste kvarter. Hun havde lært lægekunsten fra hendes mor, og nu var det hendes tur til at lære hendes datter. Medicinen gav hun gratis til beboerne i området, når der var brug for det.
 |
| urter til medicin |
En anden familie i samme område, samlede skrald og lavede forskelligt kunst af det, for senere at sælge det og på den måde tjene penge. Skraldet er nemt nok at få fat i, kvarteret ligger nemlig lavest i Dar og floden der går igennem området, fører hele byens skrald med sig. Flodbredden bestod af skrald og lidt mudder. Bestemt ikke et sundt område for mennesker at leve.
 |
| familiens yngre medlem hentede kunsten lavet af skrald frem for at vise os |
 |
| businesskvinden bag skraldekunsten - hun havde sat hele hendes familie i sving |
 |
| flodbredden bestående primært af skrald |
Vi fik også et kig ind i par butikker på vejen. Et apotek med traditionel medicin, en butik med flotte 'kanga' (den afrikanske sarong), og en smart skobutik i en container - med lady gaga sko.
 |
| gamle engangs vaccine- og medicin- beholdere bliver fyldt op på ny |
 |
| guiden fortæller om forskellige miksturer man kan få, inkl. kærlighedseliksir |
 |
| gaden udenfor apoteket |
Vi kiggede også indenfor i den lokale biograf. Ca. 15 mennesker sad stuvet sammen i et skur og så matinee showet.
 |
| filmprogrammet |
 |
| inde i biffen bliver filmen vist på dvd |
 |
Butik der sælger genbrugstøj doneret fra vesten. Her er det godt at vise hvor meget hofte der kan være i kjolen. |
 |
Butik der sælger genbrugssko doneret fra vesten.
|
Genbrugstøj og sko er i høj kurs i Afrika. Salget er sat i system. Det ankommer i havnen og bliver solgt videre til lokale businessmænd, som enten selv har en butik eller som sælger det videre til en butik. Og så sælges skoene til markedspris. Selv denne butik har en elektronisk moms-registeringsmaskine, så man får sin officielle kvittering med moms.
 |
| indeni container skobutikken - sikken et udvalg! |
 |
| guiden viser at man sagtens kan få lady gaga shoes |
 |
Her er certifikatet fra de Tanzanianske skattemyndigheder. Tanzania Revenue Authority (TRA) certificate. |
 |
nogle forhandlere har billigt tøj i bunker. ...og ja, det er da vist Obama på kvinden's kanga i midten. |
 |
| andre forhandlere har specialiseret sig i jeans |
Bongoland er det de unge Tanzanianere kalder Dar es Salaam. Bongo betyder hjerne på swahili. Bongoland er landet hvor man har brug for sin hjerne. I Dar må man være street-smart og business-wise, ellers klarer man det ikke.
 |
| min veninde og jeg på vores tredje cykeltur sammen i Bongoland |