mandag den 9. december 2013

33 graders julefrokost

Julestemning er ikke noget der kommer af sig selv når det er 33 grader varmt. Man må gøre en indsats.  Det kan hjælpes på vej blandt andet ved at spille julemusik, skrue op for aircondition'en, lave julemad med julekrydderier, og lave fælles danske julefrokoster.

Sidste søndag havde ambassadørens kone koordineret danskerne i Dar. Alle kom med et bidrag til julefrokosten, og nogle af de firmaer hvor der er danskere havde sponsoret fadølsanlæg og andre drikkevarer. Vi bidrog med 3 store rugbrød og fire lækre oste.  Det var et brag af et sammenskudsgilde og både store og små hyggede sig.


ambassadøren byder velkommen


børnebordet

nissehjælpere i dagens anledning

julefrokost i 33 graders varme kræver lidt nedkøling

Denne weekend var det så en lidt mindre julefrokost. Men stadig et sammenskudsgilde med alt hvad dertil hører. Sild, øl, rugbrød, snaps, fiskefiletter, tunmousse, frikadeller, kartoffelsalat, leverpostej, pølse, remoulade, flæskesteg, rødkål, oste, kiks, og æbleskiver.  Far lavede en kæmpe flæskesteg (3.5 time i ovn) og mor lavede en stor portion julerødkål med krydderier og sødt (2 timers simren). Der blev spists, sunget, og danset som der jo høres til...uden børn.


voksenjulefrokost

snapsen har vist sløret billedet lidt