lørdag den 8. december 2012

dans


Når man er fire år, så må man gerne gå til dans om eftermiddagen i gymnastiksalen på Nordic School. Her underviser Annette, som er professionel danser med både danseuddannelse fra Norge og Tanzania.

Solveig har gået til dans siden skoleåret startede. Og det har bare været sådan en dejlig oplevelse at hun gerne vil gå til det igen efter juleferien. 

Video'en har været vist på facebook, men nu kommer der også link til den her på bloggen. Solveig er på ca. 4.3 min inde i video'en.

- Tusind tak til baba Amalie (aka Flemming) for video'en.






Ngoma

Oktober og November måned har stået i Tanzania's tegn på Nordic Shool. I to måneder har børnene sunget sange på kiswahili, spist Tanzaniansk mad, leget Tanzanianske lege, bygget en masai-hytte af ler, lavet perlekæder sammen med masai-kvinderne, trommet på lokale trommer, tegnet masser af Tanzanianske flag, og fået lavet tøj af Tanzaniansk kanga stof. 

Forældrene har (næsten) også lært de Tanzanianske sange eftersom de bliver sunget i badet og mens der tegnes og på vej til og fra skole. 

Afslutningen på de to måneder blev fejret med en traditionel 'Ngoma' (=trommedans). Børnene havde kanga-tøj på og så alle rigtige søde ud.


- En stor tak til mama Grace (aka Lisa) for videooptagelser.


Tanzaniansk børnesangleg



Sjov og show sammen med musiklæren






Solveig trommer




Tanzaniansk nationalsang



Bagefter show'et var der kage og juice til alle. Forældrene hyggede og børnene legede.



fredag den 2. november 2012

havenyt

Når mennesket dyrker jorden skal den passes og passes på.

Jeg mindes fugleskræmsler fra min barndom i Danmark og tomme dåser blafrende på snor i vinden over Bali's rismarker. Uden selv af have afprøvet disse to metoder, vil jeg umiddelbart tro at dåserne er en tand bedre end skræmslet til at skræmme fuglene væk fra markerne. Jeg mindes også haveejernes ihærdige brug af både gift og ølbassiner i kampen mod dræbersneglene i haverne og køkkenhaverne om sommeren i Danmark.  Altsammen godt når man er oppe mod de farlige vilde dyr der ødelægger ens afgrøder.

I dag har jeg så lært hvordan man bedst skræmmer elefanter væk fra sine afgrøder - om det er køkkenhaven ved siden af huset eller de små marker lidt længere væk fra landsbyen. Dette kan faktisk lade sig gøre uden at skyde dyret.

Opskrift på elefantskræmmemiddel...

Du skal bruge følgende:
- en omgang elefantlort;
- en stor sjat beskidt olie; og
- en håndful pepper.

Bland alle ingredienser godt sammen og pres det sammen til briquetter. Lad tørre i solen.

Tænd briquetterne sen eftermiddag i udkanten af det område der skal passes på.
Et voila, din køkkenhave er fri for elefanter der tramper dine afgrøder ned.

Det er aldrig for sent at lære noget nyt.




lørdag den 27. oktober 2012

mor på arbejde

siden marts har jeg arbejdet på den norske ambassade i Tanzania i deres miljø og klima team. Jeg har mest siddet på kontoret, og været til møder med central regeringen, regeringen på Zanzibar, parliamentarikere, universiteter, og med mange forskellige NGOer.  Og indtil videre har jeg faktisk kun været på et par besøg ude i det rigtige Tanzania - derude hvor de fattige mennesker bor, dem som bistanden skal hjælpe lidt på vej.

Når man så endelig kommer uden for Dar, og videre uden for distriktsbyerne, så bliver man mindet om hvor økonomisk fattige folk virkelig er og hvor hårdt livet er på landet i Tanzania. Og det sætter vores eget liv i perspektiv.

Jeg tog med vores NGO samarbejdspartner på projektbesøg til Kilosa Distrikt.  Vi kørte 8 personer afsted i en gammel land cruiser fra Dar til Kilosa by. En tur på 6 timer inkl. en frokostpause.  En hård tur pga ekstremt dårlige veje kombineret med dårlig affjedring i den gamle bil. Men vi kom da frem og tjekkede ind på motellet, som lå lige ved siden af Kilosa fængsel i udkanten af Kilosa by. Jeg betalte 20,000 T-shilling, omkring 80 kr, for et lille værelse med eget toilet, inkl. 'breakfast'.  Breakfast'en bestod af en kop varm ingefærvand og en chapati. Ja, en kop varm ingefærvand...det er hårdt når man ellers er afhængig af mindst een god kop kaffe til morgen.


den lokale boghandler i Kilosa by.

Næste dag blev der afholdt Project Advisory Committee møde, med alle projektets samarbejdspartnere. En stor forsamling med folk fra vice-præsidenten's kontor, skovstyrelsen, ligestillingsministeriet, distriktsregeringen, universiteter, og samarbejdsNGOer.  


Project Advisory Committee møde

Den følgende dag, kørte vi i konvoy længere ud på landet. Fem store land cruisers fyldt med folk inkl. Distrikts Kommisæren's udsending, nemlig Distriktssekretæren. Vi kørte igennem skov og videre op i bakkerne til landsbyen Kisongwe. En landsby hvor indbyggerne lever af det der kan vokse i deres køkkenhaver, de æg deres høns lægger, og bær, frugter og rødder de kan samle i skoven når sæsonen er til det. Der bliver også jagtet lidt vildt i skoven engang imellem.  Børnene bliver sendt i skole så meget som nu er muligt - for den ligger langt væk. Der er hverken vand, elektricitet, lægehjælp eller mobildækning i landsbyen.


fra venstre: landsbylederen, distrikts sekretæren, og distriksembedsmand 

børnene bliver passet af de lidt større børn

alle vil gerne høre hvad der bliver sagt, lovet og bedt om

landsbybandet synger og spiller deres fortælling om projektet

traditionel trommeindslag - Ngoma

alle ville gerne fortælle og give deres mening til kende

Distriktssekretæren indvier det nye landsbykontor.

Landsbykontoret som blev indviet i forbindelse med vores besøg er en luksus for landsbyen. Et sådant kontor (af rigtige mursten og med bliktag) er nemlig et krav fra regeringen, hvis landsbyen selv skal have lov til at opbevare deres egne by-laws og lokalplanlægningsdokumenter. Dokumenter som til dels sikrer landsbyen så deres land ikke så nemt bliver taget fra dem. Projektet, som Norge støtter, har dels hjulpet landsbyen med at lave lokalplaner for deres skov- og land-områder og dertilhørende lovgivning, og har hjulpet med at få færdiggjort landsbykontoret.


jeg fik æren at plante et nyt frugttræ i landsbyen.

Projektet har også støttet landsbyen med at lave deres lovgivning om forvaltningen af deres skov, så den er bæredygtig og understøtter landsbyens udvikling. Landsbyen har igennem projektsamarbejdet bl.a. fået et godt samarbejde til distriktsmyndighederne i forbindelse med illegal skovhugst og illegal jagt af smådyr i skovene. Jagten på smådyr foregår ved at der bliver sat ild til skoven for at skræmme dyrene afsted. Skovene er vokset op over mange år, men det tager ikke lang tid at hugge eller brænde den ned. Der er mange der mener at det er 'de riges projekt', at det er 'vestens projekt', at beskytte skovene i de fattige lande, men jeg må bare sige at jeg har endnu ikke mødt ret mange Tanzanianere der gerne vil af med skovene her. Og da slet ikke de mennesker der bor indeni eller i udkanten af skovene...tværtimod, de værner om deres skove.


mit værelse på motellet i Kilosa by.
Ren luksus i forhold til mudderhytterne i landsbyen.

onsdag den 10. oktober 2012

biler & veje

Det er et privilege at have en bil eller to, så man kan suse lige derhen man vil og tilbage igen... Jo, så længe der er vej...

Man kunne for nyligt læse i avisen at der nu er registreret 1 million biler i Dar es Salaam. Man skønner at der bor omkring 4 millioner mennesker i byen.  Regnestykket vil så at hver 4. Dar-beboer har en bil... I gennemsnit vel at mærke, for selvfølgelig har de fleste folk i Dar ikke bil.  Men det er dog en realitet at der blevet flere bil-ejere blandt middel- og øvre middelklassefamilier indenfor de sidste par år.

Vejene i Dar, og til-og-fra forstaderne, lever dog ikke op til presset og forventningerne om at man skal kunne suse til og fra arbejde.  De fleste der arbejder i byen bruger lang tid i bil-kø både morgen og aften. Og hvis man ikke har bil, må man køre med de overfyldte dalla dallas (minibusser uden aircondition), og så sidder man alligevel fast i trafikken.

Der er ikke fordi der ikke er gang i vej-byggeriet. Der asfalteres på livet løs både dag og nat. Men det meste er enten vedligeholdelse eller opgradering af eksisterende veje. Dvs. ingen nye veje, broer, eller tunneller til alle de mange nye biler.

Mht. kollektiv traffik, så er der jo masser af dalla dallas og andet privat-arrangeret fælleskørsel ind til Dar. Jeg har dog kun set et enkelt initiativ til forbedring af semi-offentlig kollektiv traffik. På den mest trafikkerede indfaldsvej til Dar, bygges der en bus lane, hvorpå der kun må køre hurtigbusser på. Det bliver spændende at se om den kan være med til at nedsætte rejsetiden for de mange mennesker der kommer langvejs fra på arbejde i Dar hver dag.

Nedenfor et par fotos fra min egen køretur hjem idag...



Man kan skimte køen bagved mig

og her er køen foran

og lidt mere kø

søndag den 7. oktober 2012

helt alm. eftermiddag

en helt almindelig mandag eftermiddag kan også bruges til at tage på legepladsen og spise is. Vi synes helt bestemt at vi havde fortjent at få is fordi vi både havde afleveret rensetøj og betalt internet. Solveig valgte en lyserød hindbærsorbet. hmmm...  og man må indrømme at den passede meget fint i farven til dansekjolen.





onsdag den 3. oktober 2012

fødselsdagfest 2012

Solveig's fødselsdag faldt på en mandag i år. Men hver mandag går Solveig til dans om eftermiddagen, så vi valgte at holde fødselsdagsfesten om tirsdagen. Det endte så bare med at pigen blev fejret to dage i træk. Og det var vel egentlig slet ikke så dårligt endda.

Mandag morgen vækkede mor og far Solveig med fødselsdagssang, danske flag og stjernekastere. Så hyggede vi med pain-au-chocolat (Solveig's favorit morgenspise når det skal være ekstra lækkert), lys på bordet og med at åbne gaver.

Senere fik Solveig lov til at hejse det danske flag i børnehaven (en dejlig tradition på nordic school). Der blev sunget fødselsdagssange på fire sprog inden frokosten. Og efter frokost gav Solveig en omgang is til alle børnene i børnehaven.  Der blev sunget fødselsdagssang igen om eftermiddagen til dans.  ...og så skulle man tro det var nok...

Men så sang vi også lidt igen om aftenen...

Og tirsdag morgen vækkede vi Solveig med fødselsdagssang, danske flag og stjernekastere. Hun synes nemlig ikke hun havde fået det hele med om mandagen.

Tirsdag eftermiddag kom veninderne med hjem fra børnehaven for at holde fødselsdagsfest med balloner, hoppeborg, boller, kagekone, og en rigtig ægte skattejagt. Ja, det var skam en rigtig børnefødselsdag!


24 Sept 2012 - Solveig 4 år


En dansekjole - lige hvad princessen havde ønsket sig

på vej i børnehave - 4 år!

som alle andre dage havde Solveig et stk frugt med i børnehave.
Ved siden af står Samson står med kæmpe-is-bøtten(spanden!)

Solveig's veninde er helt klar til at fejre fødselsdag

Så skal flaget hejses

Se, nu er flaget helt oppe!

Solveig efter dans - stadig i den ny dansekjole

Solveig, 4 år - en stor pige med sunde fritidsinteresser


masser af balloner man kan lege med

se mig, mor!

Freya havde lavet et rigtigt venindekort

Solveig og veninderne

i fuld fart

pigerne var ikke helt sikre på om det nu var rigtigt at de måtte skrige så højt
da kagekonen fik skåret halsen over - men det skulle de jo!


Farmand fortæller om den gamle pirat der engang for længe siden
begravede en skat - et eller andet sted...

skatten er fundet!  ...og udbyttet bliver tjekket, undersøgt og vurderet

og nu er der så et år til næste gang

tirsdag den 18. september 2012

bbq på nordic school

Ligesom sidste år i starten af skoleåret, havde nordic school social committee arrangeret en bbq for alle børn og forældre.

Det var en meget vellykket eftermiddag og aften med masser af godt at spise og drikke. BBQ på nordic school er lidt ligesom en rigtig god vejfest på en varm sommer dag. Der var de 'gamle', som også var der sidste år og så var der alle de nye børn og forældre. I år var vi så de 'gamle' og det var hyggeligt at feste med både nye og gamle. Solveig og de andre børn drønede rundt på legepladsen, som de jo kender så godt, alt imens forældrene snakkede til langt efter det blev mørkt og alle til sidst blev nødt til at køre hjem og putte nogle meget trætte (men glade) børn.

Solveig og nogle af hendes bedste veninder

Solveig og veninde hænger ud med de store piger
og så er trekants-juice et hit når der er fest

Social committe byder velkommen til årets første bbq

mandag den 17. september 2012

gederæs

I år besluttede vi os for at tage til det årlige gederæs.  The annual Goat Race i Dar er lidt a la Ascot. Den eneste lille forskel er at det er med racergeder istedet for travheste.  Man kan være sponsor for en ged, klæde sig fint på med fjer og blomster i hatten, og drikke champagne hele dagen.  I år skulle vi dog bare lige over og se racergeder og fine folk.  

Her et par stemningsbilleder fra dagen. Desværre fik jeg ikke taget billeder af nogle af de meget fint klædte damer og herrer. Men det var nok også fordi vi det meste af dagen holdt til nede ved børneafdelingen og knap så meget tid blev brugt i champagne teltet.  ....for slet ikke at snakke om VIP teltet (som vi slet ikke havde billetter til).



Welcome to the Goat Races 2012

Is til børnene

Akrobater var der også

Klar, Parat, Ræs!!!

Her ser vi så hvor tæt flere af gederne er i ræset

Champagneteltet

Solveig og hendes veninde, Pernille tjekker
om der er noget i tønderne imens forældrene får lidt bobler
Heya ged!



onsdag den 12. september 2012

kimango farm retreat

Sidste år til Eid var vi næsten lige ankommet til Dar. Og selvom vi syntes at det var dejligt at have udsigt til havet, så må vi indrømme at selve Eid-dagene ikke var så rare for os lige det år.  Huset ligger nemlig lige ud til den strand hvor der afholdes Eid folkefest med mega-speakers der har så meget bas at vinduerne i vores hus vibrerer og man kan mærke det i mellemgulvet. Derfor lovede vi hinanden at i år måtte vi væk fra Coco Beach i Eid dagene.  Vi bookede en bungalow på øko-bondegården Kimango Farm, et par timers kørsel udenfor Dar.  Vi havde et par skønne afslappende dage i køligt friskt vejr med lækkert mad lavet af råvarer fra bondegården og omegn.


on the road again

vores bungalow hvor vi fik serveret alle måltider på verandaen

bushbiking

puha, safarimyrer - de kan bide hårdt

afkøling i pool'en

vores egen græsplæne - perfekt til lidt fodbold

morgenmad på veranda'en

og hjem igen