lørdag den 27. oktober 2012

mor på arbejde

siden marts har jeg arbejdet på den norske ambassade i Tanzania i deres miljø og klima team. Jeg har mest siddet på kontoret, og været til møder med central regeringen, regeringen på Zanzibar, parliamentarikere, universiteter, og med mange forskellige NGOer.  Og indtil videre har jeg faktisk kun været på et par besøg ude i det rigtige Tanzania - derude hvor de fattige mennesker bor, dem som bistanden skal hjælpe lidt på vej.

Når man så endelig kommer uden for Dar, og videre uden for distriktsbyerne, så bliver man mindet om hvor økonomisk fattige folk virkelig er og hvor hårdt livet er på landet i Tanzania. Og det sætter vores eget liv i perspektiv.

Jeg tog med vores NGO samarbejdspartner på projektbesøg til Kilosa Distrikt.  Vi kørte 8 personer afsted i en gammel land cruiser fra Dar til Kilosa by. En tur på 6 timer inkl. en frokostpause.  En hård tur pga ekstremt dårlige veje kombineret med dårlig affjedring i den gamle bil. Men vi kom da frem og tjekkede ind på motellet, som lå lige ved siden af Kilosa fængsel i udkanten af Kilosa by. Jeg betalte 20,000 T-shilling, omkring 80 kr, for et lille værelse med eget toilet, inkl. 'breakfast'.  Breakfast'en bestod af en kop varm ingefærvand og en chapati. Ja, en kop varm ingefærvand...det er hårdt når man ellers er afhængig af mindst een god kop kaffe til morgen.


den lokale boghandler i Kilosa by.

Næste dag blev der afholdt Project Advisory Committee møde, med alle projektets samarbejdspartnere. En stor forsamling med folk fra vice-præsidenten's kontor, skovstyrelsen, ligestillingsministeriet, distriktsregeringen, universiteter, og samarbejdsNGOer.  


Project Advisory Committee møde

Den følgende dag, kørte vi i konvoy længere ud på landet. Fem store land cruisers fyldt med folk inkl. Distrikts Kommisæren's udsending, nemlig Distriktssekretæren. Vi kørte igennem skov og videre op i bakkerne til landsbyen Kisongwe. En landsby hvor indbyggerne lever af det der kan vokse i deres køkkenhaver, de æg deres høns lægger, og bær, frugter og rødder de kan samle i skoven når sæsonen er til det. Der bliver også jagtet lidt vildt i skoven engang imellem.  Børnene bliver sendt i skole så meget som nu er muligt - for den ligger langt væk. Der er hverken vand, elektricitet, lægehjælp eller mobildækning i landsbyen.


fra venstre: landsbylederen, distrikts sekretæren, og distriksembedsmand 

børnene bliver passet af de lidt større børn

alle vil gerne høre hvad der bliver sagt, lovet og bedt om

landsbybandet synger og spiller deres fortælling om projektet

traditionel trommeindslag - Ngoma

alle ville gerne fortælle og give deres mening til kende

Distriktssekretæren indvier det nye landsbykontor.

Landsbykontoret som blev indviet i forbindelse med vores besøg er en luksus for landsbyen. Et sådant kontor (af rigtige mursten og med bliktag) er nemlig et krav fra regeringen, hvis landsbyen selv skal have lov til at opbevare deres egne by-laws og lokalplanlægningsdokumenter. Dokumenter som til dels sikrer landsbyen så deres land ikke så nemt bliver taget fra dem. Projektet, som Norge støtter, har dels hjulpet landsbyen med at lave lokalplaner for deres skov- og land-områder og dertilhørende lovgivning, og har hjulpet med at få færdiggjort landsbykontoret.


jeg fik æren at plante et nyt frugttræ i landsbyen.

Projektet har også støttet landsbyen med at lave deres lovgivning om forvaltningen af deres skov, så den er bæredygtig og understøtter landsbyens udvikling. Landsbyen har igennem projektsamarbejdet bl.a. fået et godt samarbejde til distriktsmyndighederne i forbindelse med illegal skovhugst og illegal jagt af smådyr i skovene. Jagten på smådyr foregår ved at der bliver sat ild til skoven for at skræmme dyrene afsted. Skovene er vokset op over mange år, men det tager ikke lang tid at hugge eller brænde den ned. Der er mange der mener at det er 'de riges projekt', at det er 'vestens projekt', at beskytte skovene i de fattige lande, men jeg må bare sige at jeg har endnu ikke mødt ret mange Tanzanianere der gerne vil af med skovene her. Og da slet ikke de mennesker der bor indeni eller i udkanten af skovene...tværtimod, de værner om deres skove.


mit værelse på motellet i Kilosa by.
Ren luksus i forhold til mudderhytterne i landsbyen.