onsdag den 28. september 2011

Så flyttede vi til Afrika

Efter at have pakket huset i Dragør, sendt ting afsted til Dar es Salaam, og efter lidt ferie i Nordjylland, drog vi afsted - den lange vej til Afrika.  Tre flyvemaskiner senere, mange mil, en bid brød og ikke mindst velfortjent champagne, landede vi i Dar es Salaam.

Fornemt...blev hentet af Mikkel, som tog det meget pænt at vi havde knap 20 kufferter, autostol og  klapvogn med. Mikkel kørte os hjem. Altså hjem til vores hus i Dar.  Her ventede kokken med pandekager, friskpresset juice og duftende kaffe. Camilla (Mikkels kone) og Marius (deres dreng på alder med Solveig), kom og hilste på, hvorefter vi alle spiste morgenmad på vores dejlige terrasse. Senere på dagen, kørte Mikkel os rundt og vidste os lidt af nærmiljøet samt tog os på skøn udendørs cafe, hvor vi smagte vores første Tanzanianske øl, "Ndovu".

Efter den første dag i Dar, var vi hooked. Den positive stemning og den friske havbrise fra det Indiske ocean kunne ikke slå os ud. Dar er dejlig!

Den første uges tid gik med at få installeret internet i huset, finde ud af hvor den nærmeste ATM er, og ikke mindst være ude til sent om aftenen for at lære nye mennesker og kollegaer at kende.