Da Solveig var 2 år havde hun allerede lært en del om hesten i Vuggestuen Harevænget i Dragør.
Jeg husker at vi fik en 'test' med hjem, som vi forældre så skulle udfylde sammen med barnet. Det var ikke så meget en test af barnet, men en 'effektmåling' af vuggestuens indsats på lige præcis det område der omhandlede 'læren om heste'.
Jeg husker ikke alle spørgsmålene, men et par af dem lød sådan her:
- Hvad spiser hesten? og Solveig's svar var: Gulerødder og hø!
- Hvad hedder hesten's barn? Solveig's svar: Føl!
- Hvad hedder hesten's mor? Solveig's svar: Hoppe!
- Hvor bor hesten? og Solveig's svar rungede højt of klart: hos Moster Birgit!!! (og det var jo ganske rigtigt, selvom jeg tror de fleste børn svarede at hesten boede hos bondemanden).
Nå, men da der i tidens morgen var hestefest i Harevænget - hvor vi spiste hestekage og så på billeder af heste og hesteudstilling af de små plastik-heste der fandtes rundt omkring i vuggestuen - da ville Solveig ikke op og ride på den lillebitte pony, som ellers gav alle børn en lille ridetur rundt på legepladsen.
Men da vi i spurgte Solveig i Tanzania's sydlige højland, om hun ville prøve at ride på hest, lød der et klart "Ja, det vil jeg gerne!", så bookede vi en ridetur næste morgen kl.9.00.
Vi troede måske at det ville blive til en 5-minutters tur rundt i folden. Men Solveig syntes godt om det, så det blev en hel times ridetur i den smukke natur. De voksne gik ved siden af og fik en rask travetur ud af det (heller ikke dårligt).
 |
| Duke - pigens første hest |
 |
| Klar med ridehjelmen og termotøj |
 |
| Vi siger lige pænt goddag inden vi sætter os op |
 |
| Tungen lige i munden, fingrene fast rundt om tøjlerne, og fødderne i stigbøjlerne |
 |
| Så rider vi - meget stolt pige |
 |
| Uha, det er lidt farligt, men også meget dejligt |
 |
| Smukt landskab - perfekt til den første ridetur |
