tennis

Jeg har aldrig selv været den store sportsudøver. I skolen blev jeg altid valgt allersidst når vi skulle spille rundbold eller en anden holdsport. Jeg har iøvrigt aldrig rigtig forstået meningen med at løbe rundt på en mark efter en bold. Men nuvel, det er der så rigtig mange andre der synes er skægt. Så lad dem om det, bare jeg ikke behøver være med.

Selvom jeg engang (ja, een gang, ikke to gange) blev udtaget til fieldhockey holdet i high school, så må jeg tilstå at jeg er langt bedre til, og meget gladere ved, den individuelle sport. Tennis er mit game.  Jeg elsker at slå til bolden med min ketsjer. Og nu er jeg så heldig at vi bor i et land hvor man stort set kan spille tennis hele året rundt. Dvs man spiller bedst om morgenen og om eftermiddagen (ikke midt på dagen i heden). Og jeg er dobbelt heldig at vi har adgang til en tennisbane på den nordiske skole. Og heldet vil ikke holde op. Jeg er nemlig heldig med at min mand gider spille med mig, når min træner ikke lige har tid.

Og det bedste er nu -  at min pige har valgt at hun også vil lære at spille tennis. Så nu kan vi se frem til masser af tennis i mange år frem.

Tilføj billedtekst