Den 16 september 2013 blev der fejret
international day på Solveig's skole. Dette år var helt specielt da det også var skolens 50 års fødselsdag.
Det er nemt nok for Solveig at fejre at hun er dansk og lever i en global verden. Det er sværere for dem som har forældre fra to forskellige lande, som er født i et tredje land og ellers har boet alle mulige fjerde og femte lande. Men de kan selvfølgelig vælge frit fra alle hylder, eller fejre at de er FNborgere.
Der er en vis forventning om at forældrene engagerer sig i skolens arrangementer, så jeg meldte mig da også til at være med i den fælles nordiske stand. Steen tilmeldte også en af de danske ambassadepraktikanter, til at repræsentere Danmark ved
international day på skolen.
Denne dag var specielt på mange måder. Børnene fik lov at have nationaldragt på eller bare tøj i deres nationalfarver. De fik udleveret et pas, så de kunne gå rundt og få stempler fra 'alle landene'. Hvert land havde en stand hvor forældrene havde lavet noget unikt nationalt. Den nordiske stand havde vafler, kanelsnegle, H.C.Andersen eventyr, Pippi Langstrømpe, Mumitrolde, og det helt store hit - en Iskold seng lavet af blokke af is.
 |
| glade børn på med kolde numser på is-sengen |
 |
| den Indiske stand |
 |
| mor og datter i danske rød-hvide farver tjekker is-sengen ud |
 |
| den Nordiske stand |
 |
| dansk praktikant sidder klar til at stemple pas |
 |
| Solveig får stemplet sit pas ved den Amerikanske stand |