lørdag den 2. februar 2013

(jule) Turen går til Sydafrika

Så blev det tid til ferie. Vi valgte at se en anden del af Afrika, nemlig Sydafrika.

Vi startede vores eventyr i Cape Town. Cape Town har højst sandsynligt verdens allersmukkeste beliggenhed - lige imellem hav og bjerge.

Ærkebiskop Desmond Tutu's kirke med skyerne 'væltende' nedover Taffelbjerget i baggrunden.

Smukt er det bestemt og alle de folk vi mødte var søde, men byen og landet gemmer også på en grim fortid som ikke er alt for længe siden. En fortid hvor sorte og hvide mennesker bestemt ikke blev født lige. En fortid som officielt er afskaffet, men som sydafrikanerne stadig kæmper med at komme 'over' på en retfærdig måde. Det er bestemt ikke nemt på hverken det personlige plan eller på arbejdsmarkedet for hverken de sorte eller de hvide eller dem der er både-og eller hverken-eller.  "Os og dem" er stadig en del af Sydafrika. Men det er ikke bare sort eller hvidt.  Der er mange forskellige nuancer og tanker og skiftende meninger.  Sydafrika er et land i udvikling, som forhåbentlig vil komme videre med fred, tolerance, og retfærdighed i det lange løb.

"Non-Whites Only" Bænken her skal minde os om livet under apartheid.
På den anden side af byretten, står der en tilsvarende bænk for "Whites Only"


Hvordan forklarer man sin 4-årige datter at for ikke så længe siden måtte sorte og hvide mennesker ikke gifte sig med hinanden og end ikke sidde på den samme bænk i byen? Det kan godt være at børn er egoistiske og at det hele helst skal dreje sig om dem selv. Men når de får fortalt om - eller ser - uretfærdigheder, som fattigdom og racisme, så kommer den største empati og sans for retfærdighed op i dem. I al fald indtil de får internaliserede uretfærdighederne.

Det interessante for os og det ligeså uretfærdige er bare at de uligheder (specielt den økonomiske ulighed imellem sorte og hvide) som apartheid har resulteret i, faktisk findes mange andre steder i verden. Ulighederne mellem de 10-20% rige/mellem-rige Tanzanianere og 'resten' af befolkningen i Tanzania, er ligeså stor - hvis ikke større. Langt størstedelen af Tanzanianere har hverken adgang til ordentlige sundhed- eller uddannelses- muligheder.  Men i Tanzania er det bare ikke opdelt i sort og hvid. Er det nemmere at acceptere det?

Selvom apartheid er afskaffet, men stadig fylder i Sydafrikanernes liv, så var vores ferie tilrettelagt efter at være juleferie med afslapning, god vin, og nydelse af smuk natur og interessante oplevelser.

Vi havde booket os ind de første fem nætter på Acorn House (det bedste B&B vi nogensinde har boet på).  Vi fik en family suite med egen terrasse - luksus!

Acorn House med Taffelbjerget i baggrunden

eftermiddagsafslapning ved poolen
med Taffelbjerget som baggrund


morgenmaden i kølig skygge på terrassen
morgenmadsbuffet'en på Acorn House - mums!
Efter den første gode nat's søvn og lækker morgenmad med alt fra hot chocolate til hvad hjertet (og maven) ellers måtte begære af alskens morgenmadsmuligheder, så skulle vi ud på eventyr!

Og første dag, havde moren valgt at familien skulle svømme med pingvinger ved Boulders Beach lige uden for Cape Town.

African Penguins

pingvin-mand og pingvin-kone
de bor her på denne fine strand med lidt klipper.


mor og datter soler sig med pingvinerne
nå ja, pingvinspændingen varer jo ikke evigt.
Der skal også tegnes i sandet.

uha, var lige ved at komme for tæt på ham her der sad og gemte sig bag stenen.
Når pingvinen lægger hovedet på skrå, så fortæller de at nu skal man ikke komme nærmere for så napper de!

Efter turen til Boulders Beach, tog vi lige et smut ned til Cape Point, som er et naturreservat indeni Table Mountain National Park. Den smukkeste natur - med både flora og fauna (zebra'er, baboons, strudse m.fl.) og fantastisk udsigt udover kæmpebølgerne der sprøjter vandskum højt over klipperne når de rammer Afrika ude fra de store verdenshave. Hvor mange sømænd og skibe er ikke gået på grund her i nattens mørke gennem tiderne.

Vi gik alle tre hele vejen op til fyrtårnet, som blev bygget i 1859 og som ligger hele 249 meter over havets overflade. Det var muligt at tage tovbanen hele vejen op, men vi valgte at trave hele vejen op. Flot gået af både Solveig (som gik langt det meste af vejen) og af far (som gik med Solveig på skuldrene en del vejen). 

Pause på vejen op til Cape Point Lighthouse

Cape Point

Endelig oppe ved fyrtårnet

fyrtårnet ved Cape Point - vinden var stærk!

Så var vi også godt sultne og mætte af første dag's indtryk. Vi besluttede at køre forbi Kalk Bay og spise på fiskerestaurant på havnen.


Kalk Bay fiskebåde

Kalk Bay fiskemarket

Kalky's - fiskerestaurant på havnen i Kalk Bay

Afslapning på værelset om aftenen

Næste dag stod der igen fisk på programmet. Et besøg til Cape Town's akvarium.


Finding Nemo

Spider Crabs - puha, dem vil man helst ikke møde på stranden.
Lignede noget fra en sci-fi film.

Hummerere - mums!

Søstjerne i julenissehumør - kan du se det?

Pingvin - 49 cm høj
(solveig var 50 cm lang da hun blev født)

Pingvin Solveig
African Penguin - det var dem vi var på stranden med.
Man kan kende dem på deres grå prikker på maven.

Kysser de?

Derudover stod vores ferie også på muslinger, god vin (rigtig god vin), champagne, is og lækker mad.  Solveig spurgte dog på et tidspunkt "men Mor, hvorfor skal du ALTID ha' muslinger?"
..."fordi jeg bare elsker muslinger".


Edamamebønner på Cape Town's bedste sushi restaurant
Sushi sushi og mere sushi. 'Willoughby & Co' i Cape Town.

bedste tartarmad - ever! Blev nødt til at bestille en til bagefter.
og ja, det er en skål muslinger ved siden af, som der også blev bestilt en til af.
Solveig kunne bedre li' majskolbe med røget smør.
'le Quartier Francais' restaurant i Franschhoek.

Vin og middag på terrassen på 'Red Herring' restaurant i Noordhook uden for Cape Town.

 Lidt shopping blev det også til. 

Butik 'Solveig' ved Waterfront i Cape Town

Shopping med candyflos i hånden på Waterfront i Cape Town
Barbie dukke og Barbie-castle-in-a-suitcase
(alt i lyserødt og lilla naturligvis)
Solveig byttede alle sine sutter for en ny Barbiedukke med hund og taske. Og var så heldig at få en Barbiekuffert med i købet med rejseseng og andet godt.

Taffelbjerget skulle selvfølgelig også opleves oppefra, så vi valgte en skyfri dag og kørte hen til svævebanen.


nyder udsigten imens vi venter på svævebanen

svævebanen på vej op på Taffelbjerget

Udsigt ud over Cape Town fra svævebaneturen på vej op på Taffelbjerget
far og datter på Taffelbjerget
Sodavandsis og gåtur oppe på Taffelbjerget - fantastisk udsigt til alle sider

Efter Cape Town kørte vi til Stellenbosch, en region som mange sikkert genkender fra etiketterne på Sydafrikanske vinflasker. Regionen er nemlig verdensberømt for deres fine vine. Vi boede lige udenfor Stellenbosch by - midt iblandt vinslotte og vinmarker.  Juleaften og juleaftensdag blev fejret på restauranten på det fine B&B (også et skønt sted med egen have).


Afslapning i Stellenbosch

Vinen er først på bordet.
Restauranten på vores hotel lå ved en lille sø med ænder og gæs.
Meget idyllisk.

Vinsmagning på Simonsig Wine Estate.
Vintælling - Det var den dag alle vinene skulle tælles.
Vin og lidt lækkert eftermiddagssnack i skyggen i egen have.

Herefter gik turen videre ad Route 62 (Sydafrika's svar på Route 66 i USA).  Vi kørte mod den kendte Garden Route, helt ned til Storm's River.  Vi stoppede en nat i Outshoorn, hvor aftensmaden bestod af strudsebøf og gnubøf. Herefter videre til Nature Valley, hvor vi boede på et dejligt B&B med heste og smuk udsigt fra egen lille terrasse - og det allerbedste hjemmebagte brød til morgenmad. Og så en dagsudflugt til Storm's River Mouth, hvor vi så stærk natur og gik på hængebroer.

Route 62

Outshoorn - på hotellet
Heldige lille gamle mand får møsser af pigen
Volstruis, Wildsvleis, eller Pasta?

Tapas på terrassen. Four Fields Farm B&B ved Natures Valley

Natur!  Storms River Mouth

Hængebroen ved Storms River

Intens, men dejlig tur over hængebroerne ved Storms River
Fjollerier på terrassen

Og så var det tid til en tur tilbage til Stellenbosch via Swellendam. I Swellendam besøgte vi fe-land (stort hit hos Solveig).  I Stellenbosch havde vi allerede booket værelse på Diemerfontain Wine Estate sammen med andre Nordiske venner fra Dar.  Vi afsluttede vores Sydafrikaeventyr med venner - store og små - til Nytårsaftenfestivitas.

Bilen som Solveig ønsker sig.

The Manor House, hvor vi alle boede hen over Nytår2012

Skønt at lege med en man kender. Milla er en Norsk pige, som også bor i Dar.
Stuen i Manor House.

Børnene bliver sat foran medbragte videoafspiller.
Så kan de voksne gå igang med vinsmagningen.

Vinsmagningen på Diemersfontain med Nordiske venner fra Dar.

Lykken er at holde i hånd med en veninde.
Her er det Norske Pernille og Danske Solveig. 

Afslapning er: kølig vin med venner ved - eller i - poolen.

Opvarmning til Nytårsaften foregår naturligvis med en traktortur rundt på vores Wine Estate.

Traktortur med venner.

Nytrårsklar i fin kjole og nye sko.

Nytårsaftenambiance
princesse Solveig på vej til Nytårsbal

Efter Nytårsmiddagen bliver der tegnet og leget.
De voksne drak bare champagne. Skønt.

Trætheden indfandt sig til sidst. God ide med stor sofa i restauranten til alle børnene.

Næste morgen var det 'lille nørd' på ipad'en i sengen.

Dejlig overraskelse at vi skulle flyve hjem med Milla og hendes familie.



Som I kan se havde vi en dejlig ferie i Sydafrika. Der blev holdt både juleaften og Christmas lunch i Stellenbosch - og så blev det til Nytårsaften med vennerne på slottet.


Godt Nytår!










lørdag den 8. december 2012

dans


Når man er fire år, så må man gerne gå til dans om eftermiddagen i gymnastiksalen på Nordic School. Her underviser Annette, som er professionel danser med både danseuddannelse fra Norge og Tanzania.

Solveig har gået til dans siden skoleåret startede. Og det har bare været sådan en dejlig oplevelse at hun gerne vil gå til det igen efter juleferien. 

Video'en har været vist på facebook, men nu kommer der også link til den her på bloggen. Solveig er på ca. 4.3 min inde i video'en.

- Tusind tak til baba Amalie (aka Flemming) for video'en.






Ngoma

Oktober og November måned har stået i Tanzania's tegn på Nordic Shool. I to måneder har børnene sunget sange på kiswahili, spist Tanzaniansk mad, leget Tanzanianske lege, bygget en masai-hytte af ler, lavet perlekæder sammen med masai-kvinderne, trommet på lokale trommer, tegnet masser af Tanzanianske flag, og fået lavet tøj af Tanzaniansk kanga stof. 

Forældrene har (næsten) også lært de Tanzanianske sange eftersom de bliver sunget i badet og mens der tegnes og på vej til og fra skole. 

Afslutningen på de to måneder blev fejret med en traditionel 'Ngoma' (=trommedans). Børnene havde kanga-tøj på og så alle rigtige søde ud.


- En stor tak til mama Grace (aka Lisa) for videooptagelser.


Tanzaniansk børnesangleg



Sjov og show sammen med musiklæren






Solveig trommer




Tanzaniansk nationalsang



Bagefter show'et var der kage og juice til alle. Forældrene hyggede og børnene legede.



fredag den 2. november 2012

havenyt

Når mennesket dyrker jorden skal den passes og passes på.

Jeg mindes fugleskræmsler fra min barndom i Danmark og tomme dåser blafrende på snor i vinden over Bali's rismarker. Uden selv af have afprøvet disse to metoder, vil jeg umiddelbart tro at dåserne er en tand bedre end skræmslet til at skræmme fuglene væk fra markerne. Jeg mindes også haveejernes ihærdige brug af både gift og ølbassiner i kampen mod dræbersneglene i haverne og køkkenhaverne om sommeren i Danmark.  Altsammen godt når man er oppe mod de farlige vilde dyr der ødelægger ens afgrøder.

I dag har jeg så lært hvordan man bedst skræmmer elefanter væk fra sine afgrøder - om det er køkkenhaven ved siden af huset eller de små marker lidt længere væk fra landsbyen. Dette kan faktisk lade sig gøre uden at skyde dyret.

Opskrift på elefantskræmmemiddel...

Du skal bruge følgende:
- en omgang elefantlort;
- en stor sjat beskidt olie; og
- en håndful pepper.

Bland alle ingredienser godt sammen og pres det sammen til briquetter. Lad tørre i solen.

Tænd briquetterne sen eftermiddag i udkanten af det område der skal passes på.
Et voila, din køkkenhave er fri for elefanter der tramper dine afgrøder ned.

Det er aldrig for sent at lære noget nyt.