I søndags tog vi afsted på cykeltur i skoven.
Pugu Forest hedder skoven og den ligger i Pugu Hills. Pugu Hills er bakkerne lidt udenfor Dar es Salaam. Pugu Forest er en af verdens ældste skove og den er ekstrem vigtigt for vandforsyningen til Dar es Salaam idet skoven og bakkerne holder på vandet og tildeler det naturligt ned mod hovedstaden. Skoven er også hjemsted til masser af dyr og planter (biodiversitet).
På grund af skoven's vigtige rolle har regeringen udnævnt området som 'forest reserve' - dvs skoven er beskyttet ved lov. Men skoven er under hårdt pres. Dels er der landbyer som ligger inde i skoven - og de bliver jo større og har efterhånden brug for mere plads. Og så bliver hovedstaden jo også større, hvilket resulterer i endnu mere pres på områderne udenom.
Det er muligt at den største fare for skoven er skovhugst - ikke bare af træer til tømmer, men også af træer til at lave trækul af. En almindelig husholdning i Dar es Salaam bruger ca. 2 kg trækul om dagen til madlavning på traditionelle trækulsovne (dvs. ovne der ikke er særligt effektive i forbrændingen af trækullet). Så der skal produceres noget trækul.
Trækul udgør langt størstedelen af Tanzanianernes energiforbrug - det bruges af næsten alle til at lave mad og det bruges til at holde sig varm i de køligere bakker og bjerge af Tanzania. En sæk trækul koster 12.000 shilling (ca. 40 kroner) i landsbyerne ved Pugu Forest. Når trækullet er fragtet til Dar es Salaam koster en sæk helt op til 45.000 shilling (ca. 150 kroner). Denne pris er selvfølgelig inkl. transportkost og diverse 'afgifter' på vejen ind til Dar.
Produktionen af trækul reducerer ikke kun skovens størrelse, men forringer også skovens biomasseværdi og hermed den CO2 som skoven kan holde på. Kort og godt - trækulsproduktionen som leverer trækul til almindelig hjemmeenergiforbrug er en af de store synderere i forhold til reduktion af skove i Tanzania og bidrager til klimaændringerne på globalt plan. Selve produktionen af trækul forurener, og forbrændingen af trækullet af slutbrugeren forurener og resulterer i luftvejesygdomme - specielt hos børn. Selvfølgelig er Tanzania på det globale plan ikke en af de store CO2 syndere, men den nuværende (mis-)brug af skoven er ikke bæredygtig og ej heller det bedste for Tanzanianerne. Men lige nu og her giver skoven økonomiske muligheder for nogen. Og så længe den gør det, og så længe de lokale myndigheder ikke formår at beskytte skoven tilstrækkeligt, så bliver der bare mindre og mindre af den.
Milles kollega, Inger, inviterede på cykeltur i Pugu Forest i søndags. Dels for at se med egne øjne hvordan det reelt stod til i Pugu Forest, men også for at have en aktiv og hyggelig søndag med kollegaer og venner. Vi afleverede Solveig hos bedsteveninden kl.7.00 søndag morgen. Så mødtes vi med cykelholdet på den Norske ambassade kl.7.30. Herefter kørte vi i konvoj op til 'Vasco da Gamma' restaurant (yes, sådan stavedes det) i Pugu Hills. Her fik vi udleveret mountain bikes (dem der ikke selv havde med) og så cyklede vi ellers afsted.
 |
| Norske kollegaer klar til at ta' udfordringen op |
Efter 10 min på asfaltvej, kørte vi op af en almindelig 'dirt road'.
 |
Norske kollegaer inkl. ambassadøren
ved siden af ses dreng slæbende med vand
og gammel mand slæbende med en hel spand lækre mango'er |
 |
| vores mekaniker på denne dag træner Tanzania's cykelhold de andre dage i ugen |
Efter 'dirt road' kom vi til jernbanen, som kører mellem Kigoma og Dar es Salaam. Vi kørte nu bare ved siden af den. Teknisk lidt udfordrende.
 |
vores guide hed January (gæt hvilken måned han er født)
han kunne fortælle lidt om jernbanen, skoven og dyrerne i skoven |
 |
Pugu Hills - læg mærke til hvor lidt skov der
og hvor ene det træ deroppe ser ud |
 |
spændende med flagremusgrotte
forhenværende kalkstensmine |
 |
nedlagt kalkstensfabrik
på skiltet står der: "Work! Stop talking"
"Chapa Kazi Wacha Bla Bla!" |
 |
| der var ikke meget plads på stierne |
 |
| pause efter 12 km |
 |
| lokale børn synes det er nok så underholdende med os på cykler |
 |
ude af skoven og pause efter 14 km hvoraf de sidste 2 km var op, op, og op.
Her fik vi fyldt vand på (for vi havde drukket det vi havde)
og en banan så vi kunne klare de sidste 6 km |
 |
| Mad og mere drikke på Vasco da Gamma efter 20 km |
 |
| Pugugang |
Vi var hjemme igen ved halv-tre tiden. Fik et meget tiltrængt bad. Steen hentede Solveig, som havde haft en vidunderlig dag. Mille havde slet ingen stemme tilbage, hvilket nogen sikkert synes var rart. (det var ikke pga cykelturen at stemmen blev væk. den var allerede meget hæs dagen før).
En skøn dag. Udfordrende terrain for sådan nogen som Mille, som vist aldrig har været på mountain bike tur og ej heller har cyklet så meget op og ned af bakke og på så små skovstier (yes, hun er godt stolt af sig selv).
