torsdag den 29. december 2011

Karibu Tena!

Så kom dagen hvor vi måtte sige farvel til mormor og morfar. Det var på mange måder en rigtig familiejul med alt hvad dertil hører.

Vi nåede næsten alt på ønskelisten: 
  • Besøg i Solveig's børnehave
  • Afslapning på kaffefarm
  • Køligt vejr i bjergene
  • Masser af vilde dyr på safari
  • Historiske Stonetown på Zanzibar
  • Krydderi-tur på Zanzibar
  • Det indre Dar es Salaam city
  • Julemarked i nabolaget
  • Tingatinga-malerne i deres kooperativ
  • Wonder-smedene i deres værksted
  • Afslapning og solnedgang i Dar Yacht Club
  • Svømning i Nordic Club
Det eneste vi manglede på to-do-listen var at se de små babyskildpadder komme ud af æggene på stranden (men det er vist alligevel ikke sæson nu).

Vi blev 'begavet' med masser af luksus fra Danmark - pålægschokolade, remoulade, ost, spegepølser, frugtstænger, undervandskamera og Irma shampoo for blot at nævne et par af de ønsker vi fik opfyldt. Og så fik både Solveig og hendes forældre knaldgode kiggerter til storvildts-spotting.

Men bare fordi man holder jul i Afrika kan man godt både have juletræ med lys og danske flag og god julemad. Steen var køkkenchef og stod for julemenu'en (4 kg flæskesteg, rødkål, sovs, brunede kartofler og ris a la mande).  Morfar stod for at brune kartoflerne (traditionen tro) og mormor stod for ris a la manden sammen med Solveig. Det var en overordenlig god julemiddag med dertilhørende god vin.

Tak for besøget.  Karibu Tena!


No hurry in Africa
Solveig og morfar på stranden på Zanzibar

Solveig og mormor på Zanzibar
Solveig og morfar på stranden
Solveig og mormor i safari-bil
Lund'erne