tirsdag den 31. januar 2012

klippetid

Så blev det tid til en klipning. For første gang i sit liv kom Solveig til frisøren. 

Nogle af mine veninder vil nok synes at det er lidt mærkeligt at en 3-årig ej har prøvet det endnu. Men husk nu på at det første halvandet år havde Solveig jo kun små fine dun på hovedet.  Hendes mor har fået lov til at klippe de fine lokker 4 gange.  Og siden den sidste klipning (som dog var nogenlunde) har det bare været sværere end svært at få overbevist frøkenen om at hun skulle klippes. Pigen vil jo bare så gerne have rigtig langt hår. 

Men idag var der altså bestilt tid hos frisør Brian. Så nu skulle det bare gøres. Og det blev gjort. 

Mor: "Jeg synes vi snart har fortjent at få en is"
Solveig: "Hvad siger du mor? ...Hvordan får vi en is?"
Mor: "Tja, hvis man nu bliver klippet, så har man nærmest fortjent en is" ..."og jeg blev klippet igår, så jeg tror jeg skal over og have en is"
Solveig: "Jeg vil også gerne klippes....og så have en is"


klippetid


Ja ja, jeg ved det godt. Det er en glidebane at belønne barnet med noget så forfærdeligt som søde sager. Men det er så sjældent at vi får is. Og de har den skønneste italienske is lige ved siden af frisøren. Og ikke mindst blev den nok så frygtede tur hos frisøren til en rigtig dejlig mor-datter-dag.