Børnene fik sprøjtet med vandkanoner og vandpistoler. Og hvilke børn synes ikke det er sjovt og spændende? Ja, selv blomsterne og planterne blev vandet med pistoler. Sommer hele året. Herligt!
![]() |
| Marius og Solveig med vandpistoler. |
Vi spillede også billedlotteri med billeder af de kære danske DR børnefigurer: Kaj & Andrea, Bamse & Kylling, Anna & Lotte... et godt spil, som vi takker vores sidste gæster for at de havde med til os.
Formiddagen sluttede med en håndmad og et lav-noget-lækkert-i-køkkenet-projekt. Det var Mathilde og Solveig der gik i køkkenet og lavede lærke havregrynskugler (Tak for det). Imens tullede Marius lidt rundt og Emil lavede dansk-lektier - som jo skal gøres hvis man vil kunne følge med når man kommer hjem til skolen i Danmark.
![]() |
| Mathilde og Solveig laver lækre havregrynskugler...mums! |
Søndage er til så man kan slappe af med dem man holder af. Vi er kommet til at holde meget af Klim Hansen familien og vi kommer godt nok til at savne dem meget, når de rejser hjem til Danmark til sommer. Øv for os. Men sådan er livet når man rejser rundt i verden. Hvis vi ikke var rejst ud, så havde vi jo nok ikke mødtes og lært hinanden at kende - og det er vi jo glade for at vi har det sidste halve år.
Desværre fik Solveig feber senere på eftermiddagen og har det stadig her mandag formiddag. Flere af de andre børn på Nordic School har haft det, så mon ikke det er noget af det samme. Det håber vi for så er det ovre i løbet af et par dage. Indtil da, hygger vi herhjemme med Peter Plys på film, bøger i sofaen og lidt frugt og snack til.

| Sommer hele året. Herligt! |