klippetid

Så blev det tid til en klipning. For første gang i sit liv kom Solveig til frisøren. 

Nogle af mine veninder vil nok synes at det er lidt mærkeligt at en 3-årig ej har prøvet det endnu. Men husk nu på at det første halvandet år havde Solveig jo kun små fine dun på hovedet.  Hendes mor har fået lov til at klippe de fine lokker 4 gange.  Og siden den sidste klipning (som dog var nogenlunde) har det bare været sværere end svært at få overbevist frøkenen om at hun skulle klippes. Pigen vil jo bare så gerne have rigtig langt hår. 

Men idag var der altså bestilt tid hos frisør Brian. Så nu skulle det bare gøres. Og det blev gjort. 

Mor: "Jeg synes vi snart har fortjent at få en is"

Solveig: "Hvad siger du mor? ...Hvordan får vi en is?"

Mor: "Tja, hvis man nu bliver klippet, så har man nærmest fortjent en is" ..."og jeg blev klippet igår, så jeg tror jeg skal over og have en is"

Solveig: "Jeg vil også gerne klippes....og så have en is"

klippetid

Ja ja, jeg ved det godt. Det er en glidebane at belønne barnet med noget så forfærdeligt som søde sager. Men det er så sjældent at vi får is. Og de har den skønneste italienske is lige ved siden af frisøren. Og ikke mindst blev den nok så frygtede tur hos frisøren til en rigtig dejlig mor-datter-dag. 

sorte mennesker

Jeg har hørt folk sige at børn ikke lægger mærke til hvilken 'farve' andre børn har. Det skulle efter sigende være de voksne som fortæller børn om forskellene. Herhjemme har vi ikke snakket om hverken 'hvide' eller 'sorte' mennesker. Men Solveig har alligevel lagt mærke til at der er forskellige hudfarver her i verden.

Da vi næsten lige var kommet herned var hun ret overbevist om at Emma (hendes barnepige) ikke  havde vasket sig godt nok ...for hun var jo stadig sort.  Og her for nylig forklarede Solveig at: 'menneskerne fra Afrika er altså sorte og menneskene fra Danmark er hvide....men hvorfor er de egentlig det, mor?'
Jeg fik forklaret noget om at menneskerne i Afrika bedre kan tåle solen pga deres mørke hud. Solveig tænkte sig lidt om og spurgte så: 'Men hvorfor er der så nogle mennesker i Danmark der også er sorte?'.  Tja, hvordan forklarer man egentlig det - hvis man først har forklaret noget med solen og mørk hud? Jeg måtte erkende: 'tja, ja, det er egentlig et godt spørgsmål. Der er bare nogle mennesker der er hvide, og nogle er sorte og nogle er midt imellem'.  Vi kunne dog blive enige om at de fleste mennesker i Afrika er sorte.

Solveig og Lulu hygger.

Her et billede af Solveig og Lulu i soppebassin'et i vores have. Lulu er vores housekeeper's datter. Hun er 9 år og bor sammen med sin mor i et hus ved siden af. Lulu går for det meste i skole og læser hos en 'tutor' om eftermiddagen. Om søndagen er hun i kirke med sin mor og alle dem de kender. Så det er virkelig ikke meget tid hun har til at lege. Men engang imellem kommer hun på besøg - og det synes Solveig er skønt!

kunst med kant

Kunst kan ikke defineres. Men når man ser det, så ved man at det er kunst. Et af mine favorit-projekter i Dar er "Wonder Workshop" eller "Wonder Welders" som de også tit kaldes.

Det hele startede i 2005 da en gruppe polio-ramte Tanzanianere fik lidt grundtræning i at smede jern sammen. Meget hurtigt blev de mere og mere kreative og deres kunst solgte hurtigt.  Disse Vidunderlige Smede har sidenhen fået træning fra andre (også internationale) metal-kunstnere og de laver nu fantastiske skulpturer af cykelkæder, jerndimsedutter, skruer og alt muligt andet skrot.

De laver store giraffer og strudse, små vortesvin og gekkoer, kæmpe krokodiller og frygtindgydende skorpioner og alt muligt andet. De Vidunderlige Smede er dygtige kunsterne - de sætter en ære i deres håndværk og liv i deres kunst.

Foto: Lars Lund © 2011 

Wonder Workshop har efterhånden ekspanderet sortimentet til at inkludere økologiske sæber, lækkert genbrugspapir, gedigent træsnittet legetøj, og smart glaskunst af gamle vin- og ølflasker. Det vil sige at endnu flere har fået endnu en chance i livet, værdighed og mulighed for at forsørge deres familier.

Foto: Shraddha Fonseka © 2011

Da jeg ikke selv har fået taget et billede af kunsten hos smedene, siger jeg tak til min far og min high school veninde for fotos.

For mere info om Wonder Workshop, tjek www.wonderwelders.org

Update: 24. juni 2012
Igår tog Solveig og jeg forbi Wonder Workshop igen. Og der var farlige krokodiller...som vi bare blev nødt til at tage et billede af!

Krokodille, pige og hund

Trane og pige

stoffer

Stoffer, altså de bløde af slagsen, kan både være smukke og nyttige. Jeg har altid været tiltrukket af smukke og lækre stoffer samt stoffer med sjove prints og mønstre.

Men, jeg må jo nok indrømme at jeg aldrig rigtig har følt mig tiltrukket af Afrikanske kjoler med deres mega-print i - hvad der for mig var - lidt for skæve farvesammensætninger.   Men men men, nu har jeg enten været i Afrika længe nok til at jeg er blevet socialiseret til at synes at de lokale stoffer egentlig er ret flotte, eller også er det bare først nu at jeg har set nogle stoffer som jeg synes om. I al fald, må jeg krybe til korset og indrømme at de har nogle super fede stoffer i Afrika....i al fald her i Tanzania.

Helt præcis er de stoffer jeg er faldet for, de Tanzanianske Kanga'er. En Kanga er et stykke stof, som bruges i stil med en sarong, dvs. et stykke stof man vikler rundt om kroppen som en 'kjole' eller 'nederdel' alt efter behov.  Kanga'er bruges også som babyslynge og som lagen hvis man lige mangler det.  Eller som hængekøje til barnet. Eller som dug på bordet. Eller man kan sy en lækker buksedragt eller bluse af en kanga.  Kanga'er bliver sågar brugt i sundheds-kampagner og politiske kampagner - ligesom vi i vesten bruger T-shirts med slogans når vi vil fremme et budskab.  Kært stof har kanon-mange anvendelsesmuligheder.

Jeg må jo nok også lade jer vide at det faktisk var Solveig der i første omgang fik sin mor på sporet af Kanga'er. En dag fik vi nemlig at vide at Solveig skulle have en Kanga med i børnehave - den skulle bruges til et lille Afrikansk outfit som Solveig skulle have på til den traditionelle Tanzanianske tromme- og danse-fest på Nordic School. Jeg havde set et par Kanga'er indtil da, men ikke rigtig nogen jeg brød mig om.  Det har sidenhen ændret sig!

Kanga'er kommer i alle mulige faver og alle mulige forskellige mønstre. Nogle har billeder af popstjerner på, andre billeder af dyr eller bjerge. Dem jeg er faldet for, er dog mest dem med mønstre. Man kan få kanga'er med motto'er på, eller kanga'er med religiøse, sociale eller politiske budskaber. Kort sagt, Kanga-verdenen er kæmpestor.  Selvom Kanga'er er vidt forskellige, så vil der typisk være en kant yderst hele vejen rundt om det rektangulære stykke stof, et motiv eller mønster i midten, og nederst et slogan, budskab eller motto.

Kanga'erne her på siden er de kanga'er jeg har erhvervet mig indtil videre. Jeg har endnu ikke besluttet mig for hvad de skal bruges til. Måske en ny buksedragt til Solveig, eller nederdel til mig selv.

Hvis du vil vide mere om historien, produktionen, eller brugen af disse stoffer, så findes der flere bøger på engelsk om dem og andre Afrikanske stoffer.

Solveig og veninde Freya i deres Kanga-tøj

Godt Nytår!

I disse dage er der mange råd i avisen om, hvordan man holder sine nytårsforsætter. Jeg skal ikke uddybe mine egne forsætter her på bloggen (kan dog sige at de ligner noget jeg har sat mig for før).  Men hvis Solveig har et nytårsforsæt, så tror jeg det er, at hun vil lære at svømme og dykke - helt uden svømmeluffer.  Hun er så motiveret, at hun insisterer på at svømme hver dag - og helst i mange timer.

Der er sket meget i Solveigs liv siden sidste nytår. Hun har, som alle andre børn i den alder, udviklet sig i "fast forward tempo". Hendes danske sprog er meget nuanceret og hun leger nu med engelske, norske, og svenske lyde - hvilket resulterer i at hun gang på gang lyder som en ægte bornholmer! 

Solveig har også taget det store skridt fra vuggestue til børnehave. Ovenikøbet til en børnehave (i Afrika) hvor alt er helt anderledes og hvor alle taler flere forskellige sprog. Og hun er flyttet fra alt det kendte: Harevængets pædagoger som hun jo har kendt siden hun var 11 måneder gammel, og væk fra alle hendes kære venner i Dragør (Asta, Smilla, Noah og Sebastian), og ikke mindst længere væk fra alle bedsteforældrene og fra "moster Birgit". Hun savner dem(jer!) alle meget og hun taler ofte om alle dem vi skal besøge i Danmark.

Kort før vi rejse herned, sagde en børnepsykolog til mig, at børn er meget elastiske og fleksible. Børn kan tåle meget og de kan tilpasse sig det meste. Han sagde også at efter hans mening, trækker vi voksne alt for mange veksler på at børn netop er så fleksible og omstillingsparate. Den samme psykolog sagde også, at små børn har nemmere ved at tilpasse sig end større børn.  

Nu hvor vi har været i Dar i fire måneder, må jeg tilstå at jeg måske lagde for meget i det sidste. Jeg tror at jeg ubevist var af den overbevisning at små børn jo "bare omstiller sig". Det gør de selvfølgelig ikke 'bare'. Der er helt sikkert nogle børn der bare følger med og falder til. Men for Solveig har det ikke været nemt 'bare' at falde til og omstille sig. Hun er en meget tænksom pige og hun tænker på alt og kræver svar på det hun ikke helt forstår. Dette har resulteret i at forældrene har måtte tilstå at de simpelthen ikke kender alle de svar som en 3-årig har brug for. "Mor, skal vi så ikk' prøve at finde ud af det? ..var det ikk' en god ide?"

De nye sprog har været den primære udfordring/barriere for at Solveig ikke bare faldt til indenfor en måned. Da vi rejste fra Danmark havde hun jo lige nået et niveau på dansk hvor hun kunne kommunikere med alle, inklusiv damen i Føtex og buschafføren på 350S'eren. Og så kom hun hertil hvor næsten ingen forstår hvad hun siger - og hun forstår heller ikke hvad alle de fremmede mennesker siger til hende.  Det skal dog siges at det ikke kun er Solveig der har haft svært ved at kommunikere. Hendes forældre har også oplevet at kommunikation her kan være noget af en udfordring her - selv når begge parter mener at tale engelsk.

Men nu, fire måneder efter vi landede, endelig har fået vores ting fra Danmark og har etableret en form for dagligdagsrutine, har Solveig også fundet sin verden her i Afrika. Nye venskaber blomstrer og livet i Dar med sommer og strand hver weekend passer faktisk Solveig helt fint.

Godt Nytår til jer!

Nytårsaften 2011 på vores tagterrasse