søndag den 29. september 2013

nordic school fødselsdag

I år fejrede vi at Nordic School også har haft fødselsdag. Det blev gjort i forbindelse med skoleårets første BBQ.  Der var både band, danseshow, lysbilledshow, udstilling, sæbeboblemaskine, ansigtsmaling, sukkerrørsjuicemand, ballonmand, og masser af lækker grillmad og friske salater.  Ungerne løb, dansede og legede alt imens de voksne fik lov til at snakke og hygge.  Farmand måtte desværre undvære da han skulle et smut til Danmark. Men tøserne hyggede sig alligevel.

sæbebobler er bare skønne
børnene måtte gerne spille med bandet
Solveig og Freya hjælper band'et
man kan også sidde på trommerne
i kø for at få ansigtsmaling
den søde afrikanske tiger
grillen er tændt
dans og akrobatik mens de voksne hyggede

plads til alle

international day

Den 16 september 2013 blev der fejret international day på Solveig's skole. Dette år var helt specielt da det også var skolens 50 års fødselsdag.

Det er nemt nok for Solveig at fejre at hun er dansk og lever i en global verden. Det er sværere for dem som har forældre fra to forskellige lande, som er født i et tredje land og ellers har boet alle mulige fjerde og femte lande. Men de kan selvfølgelig vælge frit fra alle hylder, eller fejre at de er FNborgere.

Der er en vis forventning om at forældrene engagerer sig i skolens arrangementer, så jeg meldte mig da også til at være med i den fælles nordiske stand. Steen tilmeldte også en af de danske ambassadepraktikanter, til at repræsentere Danmark ved international day på skolen.

Denne dag var specielt på mange måder. Børnene fik lov at have nationaldragt på eller bare tøj i deres nationalfarver. De fik udleveret et pas, så de kunne gå rundt og få stempler fra 'alle landene'. Hvert land havde en stand hvor forældrene havde lavet noget unikt nationalt. Den nordiske stand havde vafler, kanelsnegle, H.C.Andersen eventyr, Pippi Langstrømpe, Mumitrolde, og det helt store hit - en Iskold seng lavet af blokke af is.

glade børn på med kolde numser på is-sengen

den Indiske stand

mor og datter i danske rød-hvide farver tjekker is-sengen ud

den Nordiske stand

dansk praktikant sidder klar til at stemple pas

Solveig får stemplet sit pas ved den Amerikanske stand

skildpadder

Endelig kom vi på skildpaddetur. Det har vi villet længe, men det er svært at planlægge - for man ved kun een dag i forvejen hvornår de udklægges.  Men endelig fik vi en mail om at der ville være skildpaddeudklægning. Solveig og mor inviterede veninden Merikukka og hendes familie med på bustur til South Beach.

På South Beach har organisationen Sea Sense et lille skildpaddereservat. dvs. en lille indhegning, hvor de flytter skildpaddeæg hen, så de ikke forstyrres inden de udklægges. Sea Sense har organiseret lokale skildpaddevagter, som samarbejder med de lokale landsbyboer. Når en fra landsbyen finder en skildpadderede, fortæller de det til skildpaddevagten, som så flytter reden hen til 'reservatet' (som egentlig bare er en lille indhegning med net over, så hverken fugle eller andre forstyrrer). Den person som har 'opdaget' og indberettet skildpaddereden får et 'finders fee'.

Det var en meget speciel oplevelse og en dejlig dag med venner.


Solveig og Merikukka på bussen

færgen til Kigamboni hvor South Beach ligger

på vej mod skildpaddereden

reden som bliver 'forstyrret' med vilje, så de små  udklægges

nu kommer de små

mange små

så fine de er

lille skildpadde

lille skildpadde og almindeligt menneskefodspor

nu svømmer den lille ud i det store hav

på vej hjem igen

mandag den 9. september 2013

transitioner

Livet er fyldt med en stor blandning af op- og ned-ture, med lykkelige stunder, og nogengange ulykkelige perioder, med successer, men også med tab, nye kapitler, og kapitler der lukkes... livet er fyldt med transitioner.  Enhver kultur har udviklet ritualer til at markere de mest almindelige transitioner - bryllupper, fødsler, barn-til-voksen-transitioner, og farvel-til-de-der-går-bort - transitioner.  Det er velkendt af både sociologer, psykologer, antropologer, og selv menig mand(og kvinde), at det er vigtigt at markere de store livs-transitioner.

Også når vi tager vores børn med og planter dem et helt nyt sted er det vigtigt at markere transitionerne.  Inden sommeren markerede vi at nu begyndte et nyt kapitel. Vi sagde farvel til kære venner og veninder. og vi ønskede hinanden held og lykke.

best buddies bye bye bash

Måske Solveig ikke helt forstod hvad det egentlig helt betød at sige farvel til svenske Elisabeth og amerikanske Ella.  Måske forstod hun heller ikke helt hvad det betød at hun skulle starte i international skole og hendes veninde Freya skulle starte på den franske skole, mens flere af hendes veninder blev i den nordiske skole.  Men dette er nu en realitet! og sådan er livet. fyldt med transitioner.

Solveig har forstået at det er vigtigt at markere transitioner. Og det var hendes ide at hun ville holde en fest for Sia og Sara når de ankom til Dar. En fest hvor de kunne møde alle de andre børn. Solveig havde sågar planlagt at det skulle være en fest hvor Sara og Sia kunne lære engelsk, så hun ville invitere hendes engelsk-talende veninder med.  Gennem en snak, fik vi dog skruet ned for ambitionsniveauet og gæstelisten. Det blev en fest hvor man kunne tale og forstå dansk - til ære for Sara og Sia, som jo er helt nye på den internationale scene.  check link'et:

fra dk til dar

Og så er der børnehave-til-skole transitionen!  Den store dag, hvor det nok er forældrene der er mest nervøse.  Både før og i sommerferien gjorde vi vores bedste for at forberede Solveig på skoleskiftet far nordisk preschool til international early childhood education.  Men ugen inden hun skulle starte slappede vi bare af omkring det, og gjorde ikke et stort nummer ud af det. Og så kom dagen!

første skoledag i uniform og med skoletaske

på vej i skole - afslappet

...og det gik jo godt, heldigvis.  

Solveig har været glad for sin nye skole. Den svære transition har været at starte i afterschool på nordic school. Afterschool er en fritidsordning for de store børn der går i skole. Transitionen fra at være i preschool på nordic til pludselig at høre til på nordic, men som en af "de store", havde vi ikke lige set som noget der kunne være problematisk. ...heldigvis er bedsteveninden Freya der også og de har nu (efter tre ugers tid) fundet melodien sammen på afterschool.

...den næste markering bliver 5-års fødselsdagsfesten senere denne måned.


familiebesøg

en uges tid efter vi var kommet hjem igen til Dar, kom London-familien på besøg.  Vi nåede en lille uges tid sammen i London i sommerens løb, men det var nu dejligt at de også kom helt herned til Afrika en uges tid.

Solveig og Anna fandt hurtigt melodien og stor-hyggede sammen. Så her er en lille video med de to kusiner.  bare klik på link'et:

Anna & Solveig

og her et par fotos fra ugen der gik alt for hurtigt...

cooling off at the club

sea creature?

is it a bird?


på vej til South Beach

South Beach vandsprøjt er bare skønt!

aftentur på stranden

aftensmaden er landet...og der var to af dem

bølger og vandsprøjt!

sommerhuskøkkenet - simpelt, men funktionelt

Portuguese man o' war


undersøger blæksprutten i bøtten

på restaurant efter solen er gået ned - det er helt specielt

sidste aften i dar ...for denne gang