søndag den 16. marts 2014

fastelavn 2014

I slutningen af februar blev der afholdt fastelavn på den nordiske skole.

Der er altid tre tønder til at slå katten af tønden. En lillebitte tønde til vuggestuebørnene, en mellemstor tønde til børnehavebørnene, og en stor tønde til de børn der går i skolefritidsordningen (afterschool). 

Fastelavnfesten afholdes som regel en fredag eftermiddag og alle forældrene bliver også inviteret med. Børnene starter med at slå katten af tønden og herefter er der fastelavnsboller, saft og kaffe til alle.

I år havde Solveig bestemt sig for at hun ville være tiger. Det var så nemmere sagt end gjort. Men det lykkedes til sidst med lidt kreativitet. I er velkomne til at se hvordan de kunne lade sig gøre på: Milles syslerier.

Her nogle fotos fra fastelavn 2014...


sommerfuglen og tigeren chekker kvaliteten af tønden

bedsteveninderne

klar til at slå til

bag i køen og vente på sin tur igen

fastelavnsris a la Afrika

fastelavnsris

jane og tigeren...hvor er tarzan blevet af?


Også i år var jeg klædt ud. det blev en sømand...


fredag den 13. december 2013

kunsten at flyve

Solveig er efterhånden en erfaren rejsende globetrotter. Hun har fløjet flere gange mellem Europa og Afrika samt diverse andre flyrejser. Lignende erfaring har hendes kammerater på skolen. 

det er ingen sag at få ventetiden til at gå
 når man bare har sin ipad med.
Istanbul, Juli 2013

Men, at kunne rejse med fly indebærer mange forskellige ting. Man skal lære hvad man gør med baggagen hvor or hvornår, og hvornår man skal vise pas og billetter. Man skal også lære hvordan man opfører sig når man er på flyrejse. Hvem har ikke oplevet en uforskammet medpassager på en flyvetur?

Som alt andet man lærer, så er flyrejse en kompetence og en kunst man skal holde ved lige. Så her er et indslag fra Solveig's lærer, som viser hvordan hun og kammeraterne har øvet sig på deres forestående ferieflyrejser her op til jul.

klik på link'et:  Leaving on a jet plane





mandag den 9. december 2013

33 graders julefrokost

Julestemning er ikke noget der kommer af sig selv når det er 33 grader varmt. Man må gøre en indsats.  Det kan hjælpes på vej blandt andet ved at spille julemusik, skrue op for aircondition'en, lave julemad med julekrydderier, og lave fælles danske julefrokoster.

Sidste søndag havde ambassadørens kone koordineret danskerne i Dar. Alle kom med et bidrag til julefrokosten, og nogle af de firmaer hvor der er danskere havde sponsoret fadølsanlæg og andre drikkevarer. Vi bidrog med 3 store rugbrød og fire lækre oste.  Det var et brag af et sammenskudsgilde og både store og små hyggede sig.


ambassadøren byder velkommen


børnebordet

nissehjælpere i dagens anledning

julefrokost i 33 graders varme kræver lidt nedkøling

Denne weekend var det så en lidt mindre julefrokost. Men stadig et sammenskudsgilde med alt hvad dertil hører. Sild, øl, rugbrød, snaps, fiskefiletter, tunmousse, frikadeller, kartoffelsalat, leverpostej, pølse, remoulade, flæskesteg, rødkål, oste, kiks, og æbleskiver.  Far lavede en kæmpe flæskesteg (3.5 time i ovn) og mor lavede en stor portion julerødkål med krydderier og sødt (2 timers simren). Der blev spists, sunget, og danset som der jo høres til...uden børn.


voksenjulefrokost

snapsen har vist sløret billedet lidt

søndag den 8. december 2013

Concert og Danseopvisning

I tirsdags havde Solveig to shows. Først en concert på skolen om morgenen og så en danseopvisning på nordic school om eftermiddagen.  

Concerten på skolen startede klokken 7.30 om morgenen. Der var masser af forældre der så på, og masser af børn der optrådte. Det var Solveig's EC klasse, 1., 3. og 5. klasse der optrådte med sang og musik. De øvrige klasser havde concert ugen før. En fin måde at gøre det på så der ikke var alt for mange forældre og børn i en concert. 

Solveig var rigtig god og viste lige præcis hvad hun skulle gøre fra da klassen kom ind og gik på scenen, indtil de var færdige og gik over til deres klasseværelse igen.  Det var meget rørende at være med. Solveig's klasse optrådte med to sange og de var bare kære!

Læg mærke til at børnene ikke har skoleuniform på når de giver concert.


Solveig kommer ind hånd i hånd med Michelle


Solveig og hendes klasse synger

et lille udsnit af publikum

Om eftermiddagen var der danseopvisning på nordic school. Både Solveig og mor skulle optræde. Solveig var med til at opføre Pingvin Dansen, og mor var med til et godt firser-show med pandebånd.


pingvinerne tjekker sig selv i spejlet
lidt pjat med norske Pernille inden show'et

tre søde pengviner parat til dans
sidste instruktioner fra danselæreren
publikum ankommer til danseopvisning

pingvindansen begynder

pingvinerne danser

pingvindans

firserkvinderne takker af



fredag den 6. december 2013

Bongoland by bike

Sidste weekend var mor på en guided cykeltur rundt i nogle af Dar's forskellige nabolag. Jeg mødtes om morgenen med nogle venner samt gutterne fra Afriroots.

Ferdinand fra Afriroots forklarer ruten inden afgang

Turen bød på oplevelser i det oprindelige boligområde i byen, det allerfattigste kvarter, et middelklassekvarter, og forskellige markeder.

Vi fik en utrolig god kop swahilikaffe på et gadehjørne og en swahili breakfast i en container cafe. Morgenmaden bestod af en kop te, en chapati og en ristet risbbolle (som lignede en æbleskive til forveksling).


Kahawa = kaffe

Morgenmad på den lokale

fra container cafe'en kan man skimte det moderne Dar

Lidt senere blev vi budt indenfor i et hus med 6 værelser. Et typisk swahili house. I hvert hus bor det 6 familier med hver 6-8 familiemedlemmer. Hver familie har et værelse at bo i. Dvs. et lille hus med en lang gang med tre værelser på hver side af gangen, et værelse per familie.  Det var trangt og ikke meget hygge at finde der. Børnene legede da også allesammen udenfor.

Børnene spiller fodbold med plastikkapsler

der er skam også målmand

der var tydeligvis meget klare regler for fodboldspillet

gangen i et typisk swahili house med 6 værelser til 6 familier

værelse hvor der bor familie på 8

pynten på væggen i samme væresle var en stor reklame

Vi besøgte den lokale medicindame, som lavede medicin af urter, som voksede ved hendes lille hytte i det fattigste kvarter.  Hun havde lært lægekunsten fra hendes mor, og nu var det hendes tur til at lære hendes datter. Medicinen gav hun gratis til beboerne i området, når der var brug for det.

urter til medicin

En anden familie i samme område, samlede skrald og lavede forskelligt kunst af det, for senere at sælge det og på den måde tjene penge. Skraldet er nemt nok at få fat i, kvarteret ligger nemlig lavest i Dar og floden der går igennem området, fører hele byens skrald med sig. Flodbredden bestod af skrald og lidt mudder. Bestemt ikke et sundt område for mennesker at leve.

familiens yngre medlem hentede kunsten lavet af skrald frem for at vise os

businesskvinden bag skraldekunsten - hun havde sat hele hendes familie i sving


flodbredden bestående primært af skrald

Vi fik også et kig ind i par butikker på vejen. Et apotek med traditionel medicin, en butik med flotte 'kanga' (den afrikanske sarong), og en smart skobutik i en container - med lady gaga sko.

gamle engangs vaccine- og medicin- beholdere bliver fyldt op på ny

guiden fortæller om forskellige miksturer man kan få, inkl. kærlighedseliksir
gaden udenfor apoteket

Vi kiggede også indenfor i den lokale biograf. Ca. 15 mennesker sad stuvet sammen i et skur og så matinee showet.


filmprogrammet

inde i biffen bliver filmen vist på dvd

Butik der sælger genbrugstøj doneret fra vesten.
Her er det godt at vise hvor meget hofte der kan være i kjolen.

Butik der sælger genbrugssko doneret fra vesten.

Genbrugstøj og sko er i høj kurs i Afrika. Salget er sat i system. Det ankommer i havnen og bliver solgt videre til lokale businessmænd, som enten selv har en butik eller som sælger det videre til en butik. Og så sælges skoene til markedspris. Selv denne butik har en elektronisk moms-registeringsmaskine, så man får sin officielle kvittering med moms.


indeni container skobutikken - sikken et udvalg!

guiden viser at man sagtens kan få lady gaga shoes

Her er certifikatet fra de Tanzanianske skattemyndigheder.
Tanzania Revenue Authority (TRA) certificate.

nogle forhandlere har billigt tøj i bunker.
...og ja, det er da vist Obama på kvinden's kanga i midten.

andre forhandlere har specialiseret sig i jeans

Bongoland er det de unge Tanzanianere kalder Dar es Salaam.  Bongo betyder hjerne på swahili. Bongoland er landet hvor man har brug for sin hjerne. I Dar må man være street-smart og business-wise, ellers klarer man det ikke.


min veninde og jeg på vores tredje cykeltur sammen i Bongoland