søndag den 24. november 2013

en lørdag i november...

kl. ca. syv - stå op. Mest fordi den yngste i familien gerne vil. De andre to vil hellere sove lidt længere nu hvor det endelig er weekend. Men selvom det er lidt for tidligt, så hjælper det da at der er pandekager til morgenmad.

kl. lidt i ti kører Solveig og far afsted til en times gymnastik. Motivationen er at lære at lave vejrmøller ligesom de lidt større piger.  Samtidig med at Solveig går på line og laver kolbøtter, er mor på julemarked. Hun kommer nærmest tomhændet hjem. Nå ja, bortset fra lidt Upendo tøj til sig selv.  Ak ja, det er ikke nemt at tænke på julegaver i 33 graders varme.

Alt imens Solveig står på hovedet og mor sveder som en hest på markedet, er far hjemme og bage de lækreste boller i byen.

kl. halvtolv bliver det til en express-frokost bestående primært af leverpostejsmadder og gulerødder.  Og så svømning for Solveig og far en times tid fra 12 til 13 på Nordic School.

Lidt i to kører Solveig og mor afsted til biffen med nogle af de andre danske børn. European film festival i Dar es Salaam viser en dansk film for børn, Den Kæmpestore Bjørn, på Nafasi Art Space.

i biffen og se dansk børnefilm

kl. lidt i tre kører Far afsted for at spille på det nordiske fodboldhold i de afgørende runder  i VM fodbold i Dar es Salaam.  Resultatet er held okay. Efter semi-finalen står der nemlig Nordic Team: 1, Tyskland: 0.

Efter Den Kæmpestore Bjørn er færdig. Og heldigvis endte den godt. Kørte Solveig, mor og de andre, direkte over til IST fodboldbaner, hvor finalen blev afgjort.  Igen, et helt fint slutresultant.

Finalen: Nordic Team - Lebanon: 2-0

Tillykke Nordic Team, Winners of World Cup, Dar es Salaam, 2013 

Om aftenen er det tid til voksentid. De to store tager ud til middag i godt selskab med venner fra Canada, Frankrig, England og Tyskland. Vi får serveret Pimms, pappadums, thaimad, og applecrumble med is og jordbær. Overraskende nok, passer alting sammen i en større helhed.

onsdag den 20. november 2013

mere om skolen


SkoleUdflugt 

Første skoleudflugt sker senere på måneden. Og det er til...tandlægen!



Solveig har allerede været til tandlægen hele to gange i sit liv. Første gang inden vi rejste til Tanzania (da var Solveig 2 år). Anden gang her i sommers i Danmark (da var Solveig 4 år).  Og her for nyligt fik hun så sin første rokketand.

Solveig er også et barn som synes det der med at børste tænder er meget vigtigt. Hun har vist kun en enkelt gang eller to prøvet at komme i seng uden at børste tænder. Hun er også meget opmærksom på at det skal gøres ordentligt. Nogle gange er det hende der børster efter hvis moderen glemte et hjørne af en tand.

For at Solveig kan komme med på skoleudflugten til tandlægen, skal forældrene skrive under på at det er ok, og på at de har forstået hvad børnene skal og hvilke risici der er involveret. Og til formålet har skolen udarbejdet en "risk assessment" for turen (se fotos).






Det er da rart at vide at risk assessment overordnet er "low".


Konfliktløsning

På skolen underviser de børnene i konfliktløsning. Det gøres ved at snakke om hvordan frøen "Kelso" løser konflikter. Kelso er nemlig rigtig god til at løse konflikter. Ja, så vidt vides har frøer ikke ret mange konflikter.

Børnene lærer at skelne mellem små problemer (dem de selv kan løse) og store problemer (dem der skal bruges voksne til at hjælpe med). Til de små problemer lærer børnene at der er flere forskellige muligheder (se billede af Kelso's choice). Børnene skal prøve mindst to muligheder og se om de virker inden de beder en voksen om hjælp.





SkoleSkema

I Solveig's klasse har de følgende "specialist timetable" dvs skema for hvornår andre faglærer er inde over undervisningen (jeg fik vist ikke nævnt det helt korrekt i sidste blogindlæg).


Monday:  Library and Kiswahili
Tuesday: Music, Perceptual Motor Programme (extra support for fine and gross motor development), Swimming
Wednesday: PE and Music
Thursday: PE and Kiswahili
Friday: Art

Det sidste stykke kunst Solveig havde med hjem var
 en model af en pige med lang kjole
i en have med blomster samt en skraldspand.

søndag den 17. november 2013

IST

Solveig startede på den internationale skole i august måned - the International School of Tanganyika (IST).  Det er gået rigtig godt. Hun siger at hun elsker at gå på IST..."også selvom det nogengange er svært at sige farvel om morgenen".

Hun starter i skole kl.7.15 og er færdig kl.13.00.  Om eftermiddagen tager hun direkte over på 'afterschool' dvs fritidsordningen, på Nordic School. Her mødes hun med de andre store skolebørn, inklusiv hendes bedste veninde, Freya, som går på den franske skole. Der er også mulighed for at lege med kammeraterne fra børnehaven. Men det er vist ikke så tit de gør det, selvom Solveig gerne leger med dem privat.  De fleste dage svømmer Solveig og Freya. De er nu så store at de selv går over og skifter til badetøj og hopper i vandet (der er selvfølgelig en livredder ved poolen).

Starten på IST har selvfølgelig været lidt af en logistisk udfordring for de voksne. Heldigvis er der et andet barn, som skal fra IST til Nordic School klokken 13 hver dag, så vi har fået lavet en fælles køreordning. Det andet barn, er en svensk dreng, som går i Solveig's parallelklasse. De har meget lidt tilfælles, men de er da begyndt at udveksle et par ord sammen når de bliver kørt fra den ene skole til den anden.

Der er ikke meget gammeldags skole over IST. Det meste læring er gennem leg og fornøjelse. Der er et fast grund-skema med svømning en gang om ugen, sport to gange om ugen, formning to gange om ugen, swahili en gang om ugen, og musik to gange om ugen. De fag ligger fast på skemaet fordi det er andre fag-lærer der underviser.  De andre fag bliver bragt ind i den almindelige klasseundervisning.
Børnene går også på det store bibliotek fast en gang om ugen, men kan også låne bøger hjem fra klasse-bogsamlingen dagligt.

Hvis I er nysgerrige efter at vide mere om hvad undervisningspensum er for Solveig's klasse så kan I læse lidt om det på det her link: IST Early Childhood Education

Nedenfor er nogle fotos fra Solveig's dagligdag på den internationale skole. Billederne er taget af lærerne og er en af de måder de dokumenterer børnenes læring.


der bliver bygget med store og små klodser

der bliver tegnet

der er P.E. (pysical education / sport) på skemaet to gange om ugen

der bliver spist frokost udendørs hver dag

der bliver regnet og stavet samtidig

der bliver lavet byer og floder i sand



der bliver samarbejdet om udbygning af floderne

der bliver talt små plastikbamser og lavet mønstre med dem

der eksperimenteres med skygger og farver

der bliver lavet kunst inspireret af det virkelige liv

der bliver malet

matematikken bliver også inddraget i tegningerne

de fleste aktiviteter foregår i små grupper

der bliver eksperimenteret med alt

der bygges broer og andet sjovt

og så skal man da lige se om den kan holde

at kunne se mønstre og selv lave dem, er vigtigt for udviklingen af logisk tænkning
flere mønstre

ja, IT skills skal de jo nok få sig lært

science - endnu mere røre-gøre og se hvad der så sker og hvad man så kan

matematik med farver, former og lys - perlerne lokker

rollelege er også vigtige

børnene 'læser' selv

og får da også læst højt



opgaven hed: 'Silly Soup'. Børnene skulle planlægge menu'en, skrive ingredienser ned, og så implementere planen.

her bygges der en by med klodser og tape

fokus...også en god ting at lære

og sandkager skal der også bages


Ngoma 2013

Så blev det igen tid til Ngoma på Nordic School.

Som det sker hvert år, optrådte vuggestue- og børnehave-børnene med Tanzanianske sange, danse og trommeshow. Det gik ekstra godt i år - ingen grædende børn på scenen, og alle var vist glade.

De store børn fra after-school-programmet gik fashion-show med deres kanga-tøj, men ellers var showet mest med de mindre børn.

Efter opvisningen, var der indvielse af den masaihytte børnene har bygget i år. Og så blev der hoppet højt...mest af Masai'erne.

Der var selvfølgelig kaffe, saftevand og lidt snack til - så alle kunne snakke og lege bagefter. Ikke en dårlig måde at holde fredag eftermiddag på.

Her et par fotos fra dagen.


sukkerrørs-juice er altid et hit på nordic school

hanging out with the masai

Grace og Solveig sammenligner de biler de har lavet af plastikflasker

alle børnene er selvfølgelig med til at synge den Tanzanianske nationalsang

Solveig skal altid lige en tur op på taget af legebussen

Solveig's lærer fra afterschool, Jakob, og hendes danselærer, Karen-Emilie, serverer kaffe og kage.

noget af det legetøj børnene har lavet

og så et videoklip med masaihop:


lørdag den 9. november 2013

sløjfer og rokketænder

Jeg troede at sløjfe-projektet ville blive fyldt med frustration, vredesudbrud og sure miner. Men der tog jeg fejl.

Solveig har på bare en uge lært hvordan man binder en sløjfe.  Hun har haft sportssko på onsdag og torsdag i denne uge. Det er de dage hvor de har sport på skemaet i skolen. Hun må ha' lært sløjfebinderiet på skolen, for hun har ikke øvet sig ret mange gange herhjemme.

Idag lavede jeg en sløjfekasse fordi jeg vidste at hun gerne ville lære at binde sløjfer. Jeg var ikke klar over at hun allerede havde lært det. Jeg viste hvordan jeg binder sløjfer.  Hun prøvede et par gange på den ene og den anden måde. Et voila, så kunne hun binde sløjfer på to forskellige måder.

Denne uge var også ugen, hvor Solveig fik sin første rokketand!  Bare fire dage efter at vi havde opdaget at den sad løs (midt i aftenen's tandbørstning), faldt den ud.

Tandfeen kom om natten mens vi sov. Hun lagde en dansk 20-krone. Meget spændende. "Men hun tog slet ikke tanden, mor!".  Så den får Solveig lov til at beholde.  Solveigs teori er at det kun er de tandfeer der kommer med gaver, som tager tanden med (og altså ikke de tandfeer der kommer med penge).

Her et videoklip af Solveig, hvor hun viser hvordan hun binder en sløjfe (på den måde hun har lært i skolen). Og senere i videoklippet viser hun hvor hendes tand er faldet ud.




Sådan, min pige!