Siden vi ankom til Dar es Salaam i slutningen af august, har vi lagt mærke til den overstrømmende venlighed man bliver mødt med overalt her. Hver dag når jeg afleverer Solveig om morgenen, hilser vagterne ved Nordic School med både 'goddag' og 'hvordan går det'. Når man går på gaden eller på stranden bliver man spurgt om hvordan man har det. Når man kommer hjem byder housekeeperen en 'velkommen hjem' og så bliver man spurgt om hvordan ens dag har været og hvordan det går.
Ifølge Tanzaniansk kultur er det ekstremt uhøfligt, hvis man ikke giver sig tid til at hilse ordentlig på hinanden når man mødes. Der skal helst bruges 5 minutter på at sige goddag og spørge ind til familie, arbejde, m.m. Man kan dog ikke bare svare med en mindre udredning om sygdom eller dårlig dag (selv hvis det skulle være tilfældet lige præcis den dag). Nej, man svarer altid positivt. Dvs. det går altid godt (nzuri), clean (safi), eller fredfyldt (salama).
Den hippe hilsen, som man oftest hører på stranden, på gaden eller på markedet er: 'Mambo' (how is it hanging?). Til hvilket man svarer 'poa' (cool!). Og denne hilsen er fin at bruge i byen, hvor man udveksler den til dem man får øjenkontakt med i løbet af ens bytur. Der er dog undtagelser. Hvis det er en ældre person, så er der en respektfuld hilsen der går begge veje (fra ung til gammel og tilbage igen). Den yngre person siger 'shikamoo' og den ældre person giver respekt tilbage ved at svare 'marahaba'. Det er både respektløst ikke at sige 'shikamoo' til en ældre person, men det er ligeså respektløst for en ældre person ikke at svare tilbage med et 'marahaba'.
Hvis man vil lave business med nogen, eller bare har en forespørgsel, skal man altså give sig tid til at hilse pænt inklusiv 3-6 spørgsmål om hvordan den anden har det. Og det går selvfølgelig begge veje, man skal også svare på de 3-6 spørgsmål der måtte blive stillet. Men man skal huske at svare positivt (ikke noget med at fortælle om ens syge moster eller katten der har det dårligt).
En lille kulturelforskel som først synes utrolig sympatisk og som grundlæggende ER sympatisk fordi de hilsenende-udvekslende parter føler de har etableret en medmenneskelig relation inden de går videre med 'business'.
MEN når man så har lidt halvtravlt og skal nå et par ting inden dagen er omme, kan det pludselig blive lidt 'for meget' at man skal stoppe op og virke som om man har masser af tid i verden og spørge ind til familie m.m. for blot at få konstateret at det er 'nzuri' og 'safi' igen idag...og som det jo altid er. But, "when in Rome, do as the Romans do". Der er ikke andet for end at trække vejret dybt og minde sig selv om at verden ikke går under bare fordi man bruger et par minutter på at hilse på et andet menneske. ...Noget jeg godt kunne ønske lidt flere tog sig tid til i Danmark.
