søndag den 13. november 2011

På Vandet

Det er efterhånden et stykke tid siden jeg sidst prøvede at uploade til bloggen. Det tager en evighed at uploade fotos og derfor har jeg ikke gjort det. MEN, nu har jeg spurgt andre hvordan de bærer sig ad med det. Og det viser sig at det er simpelt. Man gør sine fotos mindre, et voila, så kan man meget nemmere uploade.  ...så det vil jeg nu prøve.

Her et par fotos fra vores tur på vandet i venners båd. Det var en lørdag så vidt jeg husker. Og det var en meget varm dag. Men en helt utrolig fantastisk dejlig dag.

Der skulle masser af solcreme på. Og ikke mindst skulle vi prøve de nye redningsveste vi havde erhvervet os inden udrejsen.