I disse dage er der mange råd i avisen om, hvordan man holder sine nytårsforsætter. Jeg skal ikke uddybe mine egne forsætter her på bloggen (kan dog sige at de ligner noget jeg har sat mig for før). Men hvis Solveig har et nytårsforsæt, så tror jeg det er, at hun vil lære at svømme og dykke - helt uden svømmeluffer. Hun er så motiveret, at hun insisterer på at svømme hver dag - og helst i mange timer.
Der er sket meget i Solveigs liv siden sidste nytår. Hun har, som alle andre børn i den alder, udviklet sig i "fast forward tempo". Hendes danske sprog er meget nuanceret og hun leger nu med engelske, norske, og svenske lyde - hvilket resulterer i at hun gang på gang lyder som en ægte bornholmer!
Solveig har også taget det store skridt fra vuggestue til børnehave. Ovenikøbet til en børnehave (i Afrika) hvor alt er helt anderledes og hvor alle taler flere forskellige sprog. Og hun er flyttet fra alt det kendte: Harevængets pædagoger som hun jo har kendt siden hun var 11 måneder gammel, og væk fra alle hendes kære venner i Dragør (Asta, Smilla, Noah og Sebastian), og ikke mindst længere væk fra alle bedsteforældrene og fra "moster Birgit". Hun savner dem(jer!) alle meget og hun taler ofte om alle dem vi skal besøge i Danmark.
Kort før vi rejse herned, sagde en børnepsykolog til mig, at børn er meget elastiske og fleksible. Børn kan tåle meget og de kan tilpasse sig det meste. Han sagde også at efter hans mening, trækker vi voksne alt for mange veksler på at børn netop er så fleksible og omstillingsparate. Den samme psykolog sagde også, at små børn har nemmere ved at tilpasse sig end større børn.
Nu hvor vi har været i Dar i fire måneder, må jeg tilstå at jeg måske lagde for meget i det sidste. Jeg tror at jeg ubevist var af den overbevisning at små børn jo "bare omstiller sig". Det gør de selvfølgelig ikke 'bare'. Der er helt sikkert nogle børn der bare følger med og falder til. Men for Solveig har det ikke været nemt 'bare' at falde til og omstille sig. Hun er en meget tænksom pige og hun tænker på alt og kræver svar på det hun ikke helt forstår. Dette har resulteret i at forældrene har måtte tilstå at de simpelthen ikke kender alle de svar som en 3-årig har brug for. "Mor, skal vi så ikk' prøve at finde ud af det? ..var det ikk' en god ide?"
De nye sprog har været den primære udfordring/barriere for at Solveig ikke bare faldt til indenfor en måned. Da vi rejste fra Danmark havde hun jo lige nået et niveau på dansk hvor hun kunne kommunikere med alle, inklusiv damen i Føtex og buschafføren på 350S'eren. Og så kom hun hertil hvor næsten ingen forstår hvad hun siger - og hun forstår heller ikke hvad alle de fremmede mennesker siger til hende. Det skal dog siges at det ikke kun er Solveig der har haft svært ved at kommunikere. Hendes forældre har også oplevet at kommunikation her kan være noget af en udfordring her - selv når begge parter mener at tale engelsk.
Men nu, fire måneder efter vi landede, endelig har fået vores ting fra Danmark og har etableret en form for dagligdagsrutine, har Solveig også fundet sin verden her i Afrika. Nye venskaber blomstrer og livet i Dar med sommer og strand hver weekend passer faktisk Solveig helt fint.
Godt Nytår til jer!
 |
| Nytårsaften 2011 på vores tagterrasse |
