Karibu Tena!

Så kom dagen hvor vi måtte sige farvel til mormor og morfar. Det var på mange måder en rigtig familiejul med alt hvad dertil hører.

Vi nåede næsten alt på ønskelisten: 

• Besøg i Solveig's børnehave
• Afslapning på kaffefarm
• Køligt vejr i bjergene
• Masser af vilde dyr på safari
• Historiske Stonetown på Zanzibar
• Krydderi-tur på Zanzibar
• Det indre Dar es Salaam city
• Julemarked i nabolaget
• Tingatinga-malerne i deres kooperativ
• Wonder-smedene i deres værksted
• Afslapning og solnedgang i Dar Yacht Club
• Svømning i Nordic Club

Det eneste vi manglede på to-do-listen var at se de små babyskildpadder komme ud af æggene på stranden (men det er vist alligevel ikke sæson nu).

Vi blev 'begavet' med masser af luksus fra Danmark - pålægschokolade, remoulade, ost, spegepølser, frugtstænger, undervandskamera og Irma shampoo for blot at nævne et par af de ønsker vi fik opfyldt. Og så fik både Solveig og hendes forældre knaldgode kiggerter til storvildts-spotting.

Men bare fordi man holder jul i Afrika kan man godt både have juletræ med lys og danske flag og god julemad. Steen var køkkenchef og stod for julemenu'en (4 kg flæskesteg, rødkål, sovs, brunede kartofler og ris a la mande).  Morfar stod for at brune kartoflerne (traditionen tro) og mormor stod for ris a la manden sammen med Solveig. Det var en overordenlig god julemiddag med dertilhørende god vin.

Tak for besøget.  Karibu Tena!

No hurry in Africa

Solveig og morfar på stranden på Zanzibar

Solveig og mormor på Zanzibar

Solveig og morfar på stranden

Solveig og mormor i safari-bil

Lund'erne

Stonetown, Zanzibar

Stonetown er kendt for de smukke gamle døre.

De seneste måneder har Solveig leget "tur til Zanzibar" mange gange i børnehaven. Det var kun rimeligt at hun endelig skulle opleve en tur dertil (bliver nok lidt sværere at opfylde drømmen om en "tur til månen i rumraket"). 

Denne uge tog Solveig så med mor, mormor og morfar til Zanzibar i en lille flyvemaskine. Zanzibar er den ene af staterne i republikken Tanzania og er en skøn ø. Vi havde blot fire dage i det der hedder Stonetown, som er et UNESCO World Heritage Site dvs. et bevaringsværdigt sted.  Det var rart at opleve den gamle by i afslappet - og børnevenligt - tempo.   

Og vi fik da set byens seværdigheder,  var på spice-tour, spiste masser af seafood, drak dejlig kaffe på små hyggelige cafeer, fik svømmet i hotellets swimmingpool, og fik gået de små snævre gader tyndslidte.  

Næste gang tager vi farmand med og så tjekker vi også Zanzibar's smukke strande.

Frisk muskatnød - bare et af de krydderier vi så på vores spicetur, som også inkluderede black pepper, cocoa, vanilla, kanel, kardamomme, chili, karry, m.fl. 

Læbestiftplanten som kvinderne bruger til ...ja, nemlig, læbestift!

Sundowner at Africa House.

Dhow by sunset.

på juletur i Afrika

Så kom det ene sæt bedsteforældre på besøg. Hele den lange vej fra Ålborg til Afrika. Den første dag fik de lov at komme med i Solveig's børnehave. Og den næste dag var der julebazar rundt om hjørnet, så det fik de også lige lov at se.  Men så skulle vi også ud at køre langt - meget langt. Op nordpå. 

Første stop var Usambara Mountains hvor vi overnattede på Maweni Farm - et gammelt koloni-landsted bygget af en tysk familie. Det var en fantastisk dejlig grund med dyreliv og smukke omgivelser. Solveig var i hopla og fornøjet over at måtte få sit røde termotøj på!

Godt med 4WD når man kører her.

hmm...okay så!

God vej...mangler dog lidt striber.

Næste dag, kørte vi videre til Shangri La Estate, en kaffefarm udenfor Karatu. Farmen leverer bl.a. kaffebønner til Baresso i Danmark. Et skønt og idyllisk sted, selvforsynende med oksekød, svinekød, ost, smør, yoghurt, og kaffe naturligvis. Fire afslappende dage havde vi på farmen med fuld forplejning og spandevis af kaffe.  Een af dagene tog vi på safari i Ngorongoro Krateret. Det var ubeskriveligt flot og fantastisk.  Vi så næsehorn, flodheste, løver, strudser, flamingoer, elefanter, bøfler, zebraer, bavianer, vortesvin, elands, gazeller, pelikaner, perlehøns, og alle mulige andre fugle. Det var VILDT!

Kaffefarmen vi boede på.

Kafferister på gammeldaws maner.

Afslapning på kaffefarmen.

Efter kaffefarmen kørte vi til en game lodge fra 1960. Vi nåede også lige et gamedrive i Arusha National Park.  Game lodgen hvor vi overnattede to nætter var et fredfyldt lille sanctuary hvor vi indtog vores sunset drinks ved siden af græssende zebraer, elands, påfugle, strudser, pindsvin m.fl.  Middagen blev serveret under stjernehimlen ved siden af lejrbålet. Helt speciel luksus-safarioplevelse.  En skøn måde at afslutte vores tur på inden den lange køretur hjem til Dar.

Udover tusindvis af vilde dyr i Ngorongoro krateret, bor der også Masaifolk med deres kvæg. 

Vi så masser af zebraer i krateret.

I krateret og i nationalparker har dyrerne forkørselsret.

Gnuer var der også mange af.

1, 2, 3 søde zebraer.

Mange bøfler.

Allerede en erfaren storvildts-spotter. 

Vi så en løvefamilie ligge og slappe af.  Så kom løvinden hen til os...

Løvinden ville bare have lidt skygge.

Søde fine gazeller var der også.

Flotte elefanter så vi også et par stykker af.

Man kan blive meget træt af at se på dyr.

Strudser er faktisk kæmpe store!

Fuglereder i træerne (Weaver birds).

Afslapning på kaffefarmen med film på ipad'en.

Et lille hvil i Arusha national park.

Zebraer og giraffer på tur sammen.

Giraffen Gumle gik lige ud foran os!

Bavianer. Ret nærgående...var tæt på at miste mit kamera.

Eland som vi omdøbte Erland.

Solveig og Erland siger 'hej' til hinanden.

Kæmpepindsvin - en meter lange!

Meget sød, lidt hundeagtig, men alligevel ikke.

Middag ved lejrbålet.  

- klik på et af billederne for at se fotoserien i større format -

LUKU "ON"

Strøm, electricity, power, LUKU...kært barn har mange navne.

Vores LUKU meter
hvor man taster prepaid strøm-tid ind

Strøm er noget af en mangelvare for de fleste i Tanzania. Når solen går ned og mørket falder på, så går strømmen jævnligt ...ja, det gør den såmænd også om dagen.  Om aftenen når strømmen går, så kan de fleste folk i landet ikke se noget og børnene kan ikke lave lektier.  Mange klarer sig med kerosin-lamper, som forurener og er skyld i mange luftvejesygdomme. Andre (men det er stadig et fåtal) har investeret i solcellelamper.

Og selv når der er el fra el-værket, og selv når man har ens hjem tilsluttet el-nettet, så kan man ikke bare bruge løs af strømmen og betale senere.  Næ, man "tanker" op først ligesom når man tanker op på et taletidskort til mobilen.  Så køber man lidt strøm-tid og får et nummer man kan taste ind på sin "el-måler". Når det så er ved at være brugt, så køber man lidt mere.

I forrige uge eksploderede den største af byens transformere og så var det meste af byen mørklagt i en uge. Selv flere af regeringens ministre måtte undvære strøm.  Militæret havde naturligvis "power", men de skal jo også beskytte landet.


Vi er så ekstremt heldige at være udsendt ved ambassaden. Vi har en kæmpe (larmende) generator der kører på diesel og som kan dække hele huset's el-behov inkl. airconditions.  Det er en stor luksus, som vi sætter meget pris på.


Man kan også sige at Tanzania har enormt meget "veksel-strøm". Så meget at vi har UPS'er til at udligne og beskytte TV, computere, og musikanlæg imod de enorme svingninger der er i strøm forsyningen.  UPS'erne holder også lidt på strømmen. Dvs at går strømmen midt i at man ser Monk på TV eller skriver på sin roman på computeren, så gemmer UPS'en lidt strøm så man kan gøre sit ærinde færdigt.

En del af vores power board
herfra styres strømmen i vores hus

Selvfølgelig har vi også sikringer i elskabet. Vi har faktisk hele 48 sikringer. Og de går/springer jo når der kommer for meget strøm. Igår havde vi både strømafbrydelser og enorme svingninger i elforsyningen. Og efter en kæmpe el-udsvingning, sprang sikringerne (som de jo skal).  Jeg prøvede selvfølgelig at trykke dem alle sammen tilbage til position "ON".

Simpelt nok, ikk'?

Næ nej, vi manglede stadig strøm til køleskabene og diverse lamper og stikkontakter i huset.  Efter at have ringet og bedt om hjælp et par gange, kom vores sædvanlige handyman. Han kunne så forklare at 18 ud af vores 48 sikringer skal stå på "OFF" for at de rent faktisk er "ON".

Nå, ja så ved vi det. Måske vi sætter ny mærkning på så vores efterfølgere nemmere kan hitte ud af det. Eller måske gør vi ikke...de skal jo ikke snydes for sådan et godt grin, som vi fik da vi fandt ud af at "OFF" altså sagtens kan markere "ON" engang imellem.

housewife life

Spouse, housewife (desperate or not), home minister, partner, medfølgende ...kært barn har mange navne. 

Jeg har nu været spouse/medfølgende i tre måneder.  I disse første tre måneder, har jeg smagt det søde liv, det sure liv, og det lidt Hollywood-agtige housewife liv.

Jeg har oplevet den første rus af at være kommet til en helt fantastisk by, hvor man kan bade ved stranden hver eneste weekend og hvor vi er så heldige at have fået et skønt hus med udsigt over det uendelige Indiske Ocean.  Jeg har oplevet den første søde tid hvor alt var nyt og bare spændende. Det liv hvor alle mennesker man møder bare er så venlige, søde og imødekommende.

Men jeg har også oplevet at stå på sidelinjen og skulle hjælpe vores lille Solveig med at omstille sig til en helt ny verden. En verden med mange andre sprog og mange nye mennesker.  Men en verden uden  alt det kendte og uden en Føtex hvor man plejer at få en the-bolle lørdag formiddag.  Det har været hårdt at aflevere min lille pige til en børnehave hvor hun endnu ikke har fået etableret de relationer, der er nødvendige for at man som menneske (stor som lille) kan føle sig rigtig velkommen og en del af fællesskabet.  

Jeg har oplevet de frustrationer de fleste Vesterlændinge i Tanzania oplever på et eller andet tidspunkt (og nogle oplever dem oftere end andre). Frustrationer som egentlig kommer af at forventningerne til at få tingene gjort på en bestemt måde, eller til en bestemt tid, bare ikke er helt de samme for Tanzanianere som for os. 

Og så idag oplevede jeg så lidt af det liv, som jeg forestiller mig sådan nogle som kronprinsesse Mary eller Hollywood-damerne har.  Jeg fik mig en tiltrængt pedicure! ...

Alt i mens jeg sidder Salonen og får nulret mine fødder, bliver Solveig hentet fra børnehave af barnepigen. Hun får lige et mellemmåltid inden barnepigen følger hende over til Salonen.  Her svanser hun rundt og hygger sig med at undersøge alle de fine farver neglelak (altså Solveig svansede rundt, ikke barnepigen).  Alt imens sidder jeg og får ordnet mine fødder og negle. Så går Solveig og barnepigen en en lille tur i arkaden inden de dropper forbi moderen i Salonen, for lige at sige "vi ses lidt senere".

Jeg slapper af - mens mine negle bliver knaldrøde. Og da jeg kommer hjem igen sidder Solveig og plasker, fuld af fryd, i sit badekar udenfor i eftermiddagssolen. ...et voila! så har ungen været i bad og er klar til at hygge med mor.  Og hvor vi hyggede!

Solveig skulle naturligvis også have røde negle - ligesom sin smarte mor.