lørdag den 8. december 2012

dans


Når man er fire år, så må man gerne gå til dans om eftermiddagen i gymnastiksalen på Nordic School. Her underviser Annette, som er professionel danser med både danseuddannelse fra Norge og Tanzania.

Solveig har gået til dans siden skoleåret startede. Og det har bare været sådan en dejlig oplevelse at hun gerne vil gå til det igen efter juleferien. 

Video'en har været vist på facebook, men nu kommer der også link til den her på bloggen. Solveig er på ca. 4.3 min inde i video'en.

- Tusind tak til baba Amalie (aka Flemming) for video'en.






Ngoma

Oktober og November måned har stået i Tanzania's tegn på Nordic Shool. I to måneder har børnene sunget sange på kiswahili, spist Tanzaniansk mad, leget Tanzanianske lege, bygget en masai-hytte af ler, lavet perlekæder sammen med masai-kvinderne, trommet på lokale trommer, tegnet masser af Tanzanianske flag, og fået lavet tøj af Tanzaniansk kanga stof. 

Forældrene har (næsten) også lært de Tanzanianske sange eftersom de bliver sunget i badet og mens der tegnes og på vej til og fra skole. 

Afslutningen på de to måneder blev fejret med en traditionel 'Ngoma' (=trommedans). Børnene havde kanga-tøj på og så alle rigtige søde ud.


- En stor tak til mama Grace (aka Lisa) for videooptagelser.


Tanzaniansk børnesangleg



Sjov og show sammen med musiklæren






Solveig trommer




Tanzaniansk nationalsang



Bagefter show'et var der kage og juice til alle. Forældrene hyggede og børnene legede.



fredag den 2. november 2012

havenyt

Når mennesket dyrker jorden skal den passes og passes på.

Jeg mindes fugleskræmsler fra min barndom i Danmark og tomme dåser blafrende på snor i vinden over Bali's rismarker. Uden selv af have afprøvet disse to metoder, vil jeg umiddelbart tro at dåserne er en tand bedre end skræmslet til at skræmme fuglene væk fra markerne. Jeg mindes også haveejernes ihærdige brug af både gift og ølbassiner i kampen mod dræbersneglene i haverne og køkkenhaverne om sommeren i Danmark.  Altsammen godt når man er oppe mod de farlige vilde dyr der ødelægger ens afgrøder.

I dag har jeg så lært hvordan man bedst skræmmer elefanter væk fra sine afgrøder - om det er køkkenhaven ved siden af huset eller de små marker lidt længere væk fra landsbyen. Dette kan faktisk lade sig gøre uden at skyde dyret.

Opskrift på elefantskræmmemiddel...

Du skal bruge følgende:
- en omgang elefantlort;
- en stor sjat beskidt olie; og
- en håndful pepper.

Bland alle ingredienser godt sammen og pres det sammen til briquetter. Lad tørre i solen.

Tænd briquetterne sen eftermiddag i udkanten af det område der skal passes på.
Et voila, din køkkenhave er fri for elefanter der tramper dine afgrøder ned.

Det er aldrig for sent at lære noget nyt.




lørdag den 27. oktober 2012

mor på arbejde

siden marts har jeg arbejdet på den norske ambassade i Tanzania i deres miljø og klima team. Jeg har mest siddet på kontoret, og været til møder med central regeringen, regeringen på Zanzibar, parliamentarikere, universiteter, og med mange forskellige NGOer.  Og indtil videre har jeg faktisk kun været på et par besøg ude i det rigtige Tanzania - derude hvor de fattige mennesker bor, dem som bistanden skal hjælpe lidt på vej.

Når man så endelig kommer uden for Dar, og videre uden for distriktsbyerne, så bliver man mindet om hvor økonomisk fattige folk virkelig er og hvor hårdt livet er på landet i Tanzania. Og det sætter vores eget liv i perspektiv.

Jeg tog med vores NGO samarbejdspartner på projektbesøg til Kilosa Distrikt.  Vi kørte 8 personer afsted i en gammel land cruiser fra Dar til Kilosa by. En tur på 6 timer inkl. en frokostpause.  En hård tur pga ekstremt dårlige veje kombineret med dårlig affjedring i den gamle bil. Men vi kom da frem og tjekkede ind på motellet, som lå lige ved siden af Kilosa fængsel i udkanten af Kilosa by. Jeg betalte 20,000 T-shilling, omkring 80 kr, for et lille værelse med eget toilet, inkl. 'breakfast'.  Breakfast'en bestod af en kop varm ingefærvand og en chapati. Ja, en kop varm ingefærvand...det er hårdt når man ellers er afhængig af mindst een god kop kaffe til morgen.


den lokale boghandler i Kilosa by.

Næste dag blev der afholdt Project Advisory Committee møde, med alle projektets samarbejdspartnere. En stor forsamling med folk fra vice-præsidenten's kontor, skovstyrelsen, ligestillingsministeriet, distriktsregeringen, universiteter, og samarbejdsNGOer.  


Project Advisory Committee møde

Den følgende dag, kørte vi i konvoy længere ud på landet. Fem store land cruisers fyldt med folk inkl. Distrikts Kommisæren's udsending, nemlig Distriktssekretæren. Vi kørte igennem skov og videre op i bakkerne til landsbyen Kisongwe. En landsby hvor indbyggerne lever af det der kan vokse i deres køkkenhaver, de æg deres høns lægger, og bær, frugter og rødder de kan samle i skoven når sæsonen er til det. Der bliver også jagtet lidt vildt i skoven engang imellem.  Børnene bliver sendt i skole så meget som nu er muligt - for den ligger langt væk. Der er hverken vand, elektricitet, lægehjælp eller mobildækning i landsbyen.


fra venstre: landsbylederen, distrikts sekretæren, og distriksembedsmand 

børnene bliver passet af de lidt større børn

alle vil gerne høre hvad der bliver sagt, lovet og bedt om

landsbybandet synger og spiller deres fortælling om projektet

traditionel trommeindslag - Ngoma

alle ville gerne fortælle og give deres mening til kende

Distriktssekretæren indvier det nye landsbykontor.

Landsbykontoret som blev indviet i forbindelse med vores besøg er en luksus for landsbyen. Et sådant kontor (af rigtige mursten og med bliktag) er nemlig et krav fra regeringen, hvis landsbyen selv skal have lov til at opbevare deres egne by-laws og lokalplanlægningsdokumenter. Dokumenter som til dels sikrer landsbyen så deres land ikke så nemt bliver taget fra dem. Projektet, som Norge støtter, har dels hjulpet landsbyen med at lave lokalplaner for deres skov- og land-områder og dertilhørende lovgivning, og har hjulpet med at få færdiggjort landsbykontoret.


jeg fik æren at plante et nyt frugttræ i landsbyen.

Projektet har også støttet landsbyen med at lave deres lovgivning om forvaltningen af deres skov, så den er bæredygtig og understøtter landsbyens udvikling. Landsbyen har igennem projektsamarbejdet bl.a. fået et godt samarbejde til distriktsmyndighederne i forbindelse med illegal skovhugst og illegal jagt af smådyr i skovene. Jagten på smådyr foregår ved at der bliver sat ild til skoven for at skræmme dyrene afsted. Skovene er vokset op over mange år, men det tager ikke lang tid at hugge eller brænde den ned. Der er mange der mener at det er 'de riges projekt', at det er 'vestens projekt', at beskytte skovene i de fattige lande, men jeg må bare sige at jeg har endnu ikke mødt ret mange Tanzanianere der gerne vil af med skovene her. Og da slet ikke de mennesker der bor indeni eller i udkanten af skovene...tværtimod, de værner om deres skove.


mit værelse på motellet i Kilosa by.
Ren luksus i forhold til mudderhytterne i landsbyen.

onsdag den 10. oktober 2012

biler & veje

Det er et privilege at have en bil eller to, så man kan suse lige derhen man vil og tilbage igen... Jo, så længe der er vej...

Man kunne for nyligt læse i avisen at der nu er registreret 1 million biler i Dar es Salaam. Man skønner at der bor omkring 4 millioner mennesker i byen.  Regnestykket vil så at hver 4. Dar-beboer har en bil... I gennemsnit vel at mærke, for selvfølgelig har de fleste folk i Dar ikke bil.  Men det er dog en realitet at der blevet flere bil-ejere blandt middel- og øvre middelklassefamilier indenfor de sidste par år.

Vejene i Dar, og til-og-fra forstaderne, lever dog ikke op til presset og forventningerne om at man skal kunne suse til og fra arbejde.  De fleste der arbejder i byen bruger lang tid i bil-kø både morgen og aften. Og hvis man ikke har bil, må man køre med de overfyldte dalla dallas (minibusser uden aircondition), og så sidder man alligevel fast i trafikken.

Der er ikke fordi der ikke er gang i vej-byggeriet. Der asfalteres på livet løs både dag og nat. Men det meste er enten vedligeholdelse eller opgradering af eksisterende veje. Dvs. ingen nye veje, broer, eller tunneller til alle de mange nye biler.

Mht. kollektiv traffik, så er der jo masser af dalla dallas og andet privat-arrangeret fælleskørsel ind til Dar. Jeg har dog kun set et enkelt initiativ til forbedring af semi-offentlig kollektiv traffik. På den mest trafikkerede indfaldsvej til Dar, bygges der en bus lane, hvorpå der kun må køre hurtigbusser på. Det bliver spændende at se om den kan være med til at nedsætte rejsetiden for de mange mennesker der kommer langvejs fra på arbejde i Dar hver dag.

Nedenfor et par fotos fra min egen køretur hjem idag...



Man kan skimte køen bagved mig

og her er køen foran

og lidt mere kø